Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man være belavet paa disse Gjæster, overalt hvor
Havet skar sig ind i Landet, eller hvor de kunde
naa hen efter at have ranet Heste. Saaledes kom en
Vikingeskare paa 24 Skibe i Foraaret 1158 til Bæltet
og gik i Land paa Sjælland; Venderne toge Heste og
droge hærgen de ind over Øen. Efterretningen herom
bragte A. til at gribe til Vaaben. Palmelørdag,
12. April, mødte han dem med sine Huskarle ved
Boslunde; han havde kun 18 Mand, men hans Angreb
var saa voldsomt og uimodstaaeligt, at han sprængte
Hestene fra hinanden og hug Mændene ned for Fode;
kun faa undkom til en nærliggende Skov, medens A. kun
mistede en enkelt Mand.
Den følgende Langfredag døde Biskop Asser af Roskilde,
men skjønt A. nu omtrent havde opnaaet den kanoniske
Alder af 30 Aar, synes der dog ikke fra først af at
have været tænkt paa ham som Efterfølger. Imidlertid
opstod der Uenighed om Valget, der jo som oftest
traf et Medlem af Domkapitlet, og det blev foreløbig
udsat.
Ud paa Sommeren samledes efter Opbud Ledingsflaaden i
Masnedsund for at foretage et Hærtog til Vendland. Der
viste sig imidlertid saa megen Vrangvilje og
Raadvildhed blandt de forsamlede Skibshøvdinger, at
det hele endte med en Opsættelse, en Beslutning, som
Kong Valdemar efter den bestaaende Forfatning troede
at burde bøje sig for. A., som havde fulgt Kongen
til denne Samling for at tage Del i Toget, følte sig
bittert skuffet ved hans Vankelmod og haanede den
ynkelige Udflugt, man havde brugt, at det ikke gik an
at sætte Rigets bedste Stridskræfter paa Spil. «Lad
os da en anden Gang samle Udskuddet og Stymperne»,
sagde han, «saa er Fordelen des større, hvis vi sejre,
og Ulykken til at bære, hvis det gaar galt!»
Det er betegnende for Forholdet mellem de to Venner,
at Kongen strax efter, da der var udbrudt en blodig
Fejde imellem Bymændene i Roskilde, hvorved han
blev nødt til at vende sig imod Staden med væbnet
Haand, benyttede Lejligheden til at blande sig i det
uafgjorte Bispevalg og faa sin Barndomsven kaaret til
Biskop i Rigets Hovedstad. Hermed begyndte A.’s rige
Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste.
Hvor uklar man endnu var over, hvad det fremfor alt
maatte komme an paa for at bringe Riget paa Fode,
viste deres første Foretagende. Der var rejst Mistanke
mod Falstringerne for deres Forbindelse med Venderne,
medens de selv paastode, at man lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
