Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et bestemt og for bestandig afgjørende Afslag. Da
A. herefter nedlagde Sværdet, havde han fuldtud naaet
sit Maal: at værne om Danmarks og de danske Haves
Fred, ja en stor Del af Vendland var endog for en
Aarrække lagt under den danske Krone. Og han havde i
de mangeaarige Kampe indlagt sig en Berømmelse som
Kriger og som Hærfører, der har faa Sidestykker i
vor Historie.
Samtidig havde han ufortrøden arbejdet paa Folkets
og Landets Udvikling i alle Fredens Idrætter. Ved
Aar 1167 gav Kongen ham Kjøbstaden Havn eller
Kjøbmande-Havn (Kjøbenhavn) ved Øresund med Halvdelen
af det tilliggende Herred, og her opførte han en fast
Borg af Sten paa en Holm i Stranden, dels til Byens
og Handelens Beskyttelse, dels til herfra med sine
Skibe at beherske det vigtige Farvand. Opførelsen
af denne Borg betegner et vigtigt Vendepunkt i
Hovedstadens Historie; fra nu af udviklede den sig
hurtig, rimeligvis samtidig udvidet ved Bosættelsen
af indkaldte Nybyggere, til en af de betydeligste
Handelspladser i Norden. For A. personlig var Borgen
i Havn til det sidste hans kjæreste Besiddelse.
Særlig følte han sig dog selvfølgelig kaldet
til at fremme Kirkens og den højere Aandskultur
Anliggender. Det var her et Hovedpunkt at sikre
de højere Interesser et fyldestgjørende og varigt
materielt Grundlag. Dertil sigtede i Virkeligheden
Grundlæggelsen af de saakaldte Herreklostre, som
oftest opførte i Landets skjønneste og fredeligste
Egne, ensomt beliggende, men rigt udstyrede med
Jordegods og saaledes i Stand til at frede om den
Lærdom og Dannelse, som deres Medlemmer maatte have
hjembragt ude fra, og at forplante den videre til
deres Lærlinge blandt læg og lærde. I endnu højere
Grad var dette dog Tilfældet ved Bispesæderne og
Domkapitlerne, der jo vare hin Tids Præsteskoler. For
at sikre deres Indtægter trængte A. paa med at faa
Tiendeydelsen vedtagen i sit Stift. Modstanden
herimod havde varet i Aarhundreder. Man var villig
til at betale Kirkens Mænd, endog rigelig, men kun
for den enkelte bestemte «Tjeneste». Saaledes fik
Sognepræsten Betaling for Naademidlerne og hvad han
ellers ydede, og Biskoppen tog Penge for Præste- og
Kirkevielser saa vel som for de andre Forretninger,
som vare forbeholdte hans Embede. Ved Siden heraf
var der i Tidernes Løb indført visse regelmæssige
Afgifter som «Redsler» og «Bispegaver», men Kirkens
gamle Fordring, at der skulde gives Tiende af alt,
hvad der høstes og avles, medens alle de hellige
Handlinger skulde udføres uden Vederlag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
