Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilladelse til at nedlægge Ærkebispedømmet og selv
at udnævne sin Efterfølger. Dette Valg foretoges i
en højtidelig Forsamling i Lunds Domkirke i Kongens
og talrige Stormænds Overværelse. Eskil nedlagde sit
Embedes Insignier paa Alteret og vilde give Afkald
paa sin Ret for ikke at træde Domkapitlet for nær;
men Kongen og alle de tilstedeværende opfordrede ham
til at nævne sin Efterfølger. Han valgte da A. som
den værdigste, ikke blot i Kirken, men ogsaa i det
danske Folk. A. vilde dog ikke modtage Valget for
ikke at tabe sit naturlige Fodfæste i Kampen for
Kongen og Riget; Sjælland var i den Grad kommet
til at staa i forreste Række i denne, at man maatte
frygte for at gaa glip af Aaringers Anstrængelser,
naar Høvdingen her blev skilt fra sin Hær. Men Eskil
havde en ubetinget Tillid til sin yngre Vens Evner;
han holdt derfor fast ved sit Forsæt, og da Paven
blev Opmand i Striden, afgjorde han den saaledes, at
A. skulde modtage Ærkebispeværdigheden, men samtidig
indtil videre beholde Bispedømmet i Roskilde. Da ogsaa
Kongen støttede denne Afgjørelse, maatte A. bøje sig
for den, og han modtog Indvielsen i Fasten Aar 1178;
13 Aar efter overdrog han Sjællands Stift til sin
Frænde Peder Sunesen.
Det kunde ikke undgaas, at Tiltrædelsen i Lund
maatte føre til blodige Kampe; Skaane var alt i
Forvejen halvt om halvt i Oprør mod Kongen og de
store. A. optog Kampen som en uundgaaelig Tilskikkelse
og slog uden Vanskelighed Bøndernes Modstand ned. Men
han misbrugte ingenlunde sin Sejr til at fremtvinge
Opfyldelsen af det Løfte, som i sin Tid, maaske med
Urette, var givet paa Bøndernes Vegne i Lund. Kun
vægrede han sig ved at gaa tilbage til den tidligere
Tilstand og modtage Betaling for de hellige Handlinger
m. m., og i denne Vægring laa der selvfølgelig en
mægtig Paamindelse for de gjenstridige til at betale
Tienden. Den gjennemførtes da vel ogsaa for det meste
i Løbet af de 20 Aar, som hengik efter Nederlaget
ved Dysjeaa; men Saxe roser dog hans Efterfølger
Anders Sunesen for, at det først var lykkedes ham
fuldstændig at skaffe Kirken sin Ret.
Efter Sejren over Venderne trak A. sig tilbage fra de
politiske Begivenheder; Kampene mod Hedningerne og
deres Omvendelse til Kirkens Lære havde han anset
for en Slags Korstog, som vare fuldt forenelige
med hans kirkelige Kald; men den unge Hertug
Valdemars Foretagender i Tyskland havde han ingen
Del i. Kirkestyrelsen kunde da ogsaa nok lægge Beslag
paa selv en betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
