Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, Adolph Peter, 1812-69, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da A.’s Svar paa disse Spørgsmaal fandtes
utilfredsstillende, blev han entlediget i Naade og
med Ventepenge (1845). Siden udfoldede han en ret
omfangsrig filosofisk-theologisk Forfattervirksomhed
(«Forsøg til en systematisk Fremstilling af
Kristendommens Logik», 1846. «Theol. Studier»
I-11,1846-47. «Kristelige Af handlinger», 1852.
«Momenter med H. t. Forløsningsværket i Jesu, logisk
fremstillede», 1853), der ved Siden af Glimt af
Dybsind indeholder totalt formørkede Partier,
de sælsomste Paradoxier og Meningsløsheder. Han
sammenlignede sig selv med «Dampmaskinens første,
ringe Opfinder», der «paa Grund af sine kuriøse
Ideer» blev sat i et Galehus, og sine første
Skrifter stiller han ved Siden af «Nehemias’ smaa
Tempelmure, som man mente, at Rævene om Natten vilde
nedrive». Selv finder han imidlertid, at hans senere
Arbejder have vist, at «de første Grundbegreber have
været i Stand til at bære en Del af det kristelige
Indhold». Denne Opfattelse vil næppe blive delt af
mange. Som Theolog er A. snarere en Repræsentant for
en moderne Gnosticisme end for den kirkelige Theologi,
og som Filosof er han nærmest et Exempel paa, hvilke
Ulykker den hegelske Spekulation kunde volde, hvor
den traf paa skrøbelige Hoveder. S. Kierkegaard var
en af de faa samtidige, der skjænkede A.’s Optræden
en varigere Opmærksomhed; en ikke ringe Del af
Kierkegaards Dagbogsoptegnelser fra 1846 dreje sig
om A.’s formentlige «Aabenbaring». Paa den ene Side
interesserede A. ham «ved det dobbeltsatiriske: at
han som væsentlig Hedning bliver – kristelig Præst,
og at han, bragt det kristelige adskilligt nærmere,
bliver afskediget» (Af S. Kierkegaards efterladte
Papirer, 1845-46, S. 581); paa den anden Side fandt
Kierkegaard i A.’s Skrifter «en indirekte Satire»
over den hegelske Filosofi, «i det han eklatant bryder
med den, men dog ubevidst konniverer med den og da ved
sit Livs Fortumlethed bringer den hegelske Filosofi i
Situationer, hvor den maa vise sig saa selvmodsigende,
som den er» (anf. Skr. S. 629). Efter sin Entledigelse
blev A. i flere Aar i Hasle, men 1853 flyttede han
til Kjøbenhavn, hvor han døde 5. Okt. 1869. Da han
havde tilbragt et Par Aar af sit ufrivillige Otium
i den lille Provinsby, rejste han atter udenlands og
levede en Vinter (1847-48) i Syden. Sine Oplevelser
paa denne Rejse har han skildret i et eget Skrift,
der ved Siden af en og anden Notits af tidshistorisk
Interesse indeholder en stor Mængde Synderligheder
og Smagløsheder. Han sammenligner saaledes sig selv
med Patriarken Jacob; thi som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
