Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, Jacob Georg Christian, 1756-1834, Orientalist, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han aldrig søgte at røre Hjærtet uden igjennem
Forstanden og i det klareste, for den simpleste
Mand forstaaelige Sprog. Hans Udvortes var den ædle
Simplicitet, med faa, men naturlige Gestikulationer;
det var som Sandheden personificeret – det var
Johannes den anden.»
I Aaret 1792 blev A. beskikket til
Overkonsistorialraad og Generalsuperintendent
i Slesvig. Det var ham svært nok at forlade
Kjøbenhavn, hvor han havde fundet mange Venner,
og hvor en Tysker den Gang kunde befinde sig næsten
ganske som hjemme. «Aber Gott hat’s gethan», sagde
han i sin Afskedsprædiken, og med denne beroligende
Bevidsthed gik han da (1793) til Slesvig for ogsaa
at lade Oplysningens Sol beskinne disse Egne. I
over 40 Aar var han Generalsuperintendent i Slesvig
og fra 1806 tillige i Holsten. Hans mærkeligste
Foretagende i denne hans overordnede Stilling var
Udarbejdelsen af den Kirkeagende (Alterbog) for
Slesvig og Holsten, der sædvanlig bærer hans Navn
(skjønt dette ikke findes i selve Bogen), og som
under 2. Dec. 1796 fik kgl. Stadfæstelse som særlig
egnet «zur Beförderung der allgemeinen Erbauung
und zur Einführung einer bessern und zweckmässigern
Ordnung des Gottesdienstes». Agendens første Virkning
var imidlertid mange højst forargelige Optrin, der
mindst af alt befordrede Opbyggelsen. Paa adskillige
Steder maatte der endog anvendes Militærmagt for at
bringe Rolighed til Veje. Menighederne vilde nemlig
ikke finde sig i, at de gamle Texter kasseredes,
at Fadervor, Trosbekjendelsen og Velsignelsen
lavedes om, og at saa mange Forandringer foretoges
i den nedarvede Gudstjeneste, at det næsten saa ud,
som om en ny Religion skulde indføres. Den stærke
Modstand, som næsten alle Vegne ytrede sig imod
disse utidige Forandringer, nødte Regeringen til at
temporisere. Men da den første Storm havde lagt sig,
fik man dog Agenden helt eller delvis listet ind paa
mange Steder. Mindre heldig gik det med den saakaldte
Altonaerbibel, der, udgiven af Præsten Funk, udkom
1815 med A.’s Anbefaling. Da den nemlig var forsynet
med rationalistiske Anmærkninger, tjenende til at
bortforklare en Del af de kristelige Hovedlærdomme,
vakte dette saa megen Modsigelse, at Regeringen,
der tidligere havde sanktioneret Udgivelsen, fandt
sig beføjet til at lade Restoplaget opkjøbe og
bortgjemme. Efter at Claus Harms’ Theses i Anledning
af Reformationsfesten 1817 havde bidraget til at ringe
en ny Tid ind, begyndte A.s Anseelse og Indflydelse
at tabe sig noget. Han forblev dog i sin fremragende
Stilling som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
