Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf (II), Hertug af Sønderjylland (Gottorp), 1526-86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den «væbnede Rigsdag» i Augsburg, var 1552 med
ved Belejringen af Metz og udmærkede sig i det hele
som tapper Soldat saa vel som ved de ridderlige
Turneringer.
Efter disse Ungdomsøvelser satte han sig det som
Hovedformaal i Hjemmet at underkaste sig det frie
Ditmarsken. Dette Land, som fra Middelalderen af
havde ligget til Ærkebispedømmet Bremen, havde alt
i Aarhundreder været Formaalet for de holstenske
Grevers Erobringsforsøg, og mere end en af den
tapre Greveslægt havde fundet sin Død i Kampen mod de
selvraadige Bønder, som tidlig havde fjærnet Adelen og
de store Slægter af deres Midte. I Aaret 1474 havde
derpaa den tyske Kejser henlagt Ditmarsken tillige
med Grevskaberne Holsten og Stormarn under det da
oprettede Hertugdømme Holsten og derved givet Kong
Christian I og hans Efterfølgere en Adkomst til det;
hans Sønner Kong Hans og Hertug Frederik havde i Aaret
1500 forgjæves søgt at gjøre den gjældende med væbnet
Haand. Denne Plan blev nu gjenoptagen af Hertug A. og
forfulgt med stor Ihærdighed. Hans Forbindelser med
tyske Lejetropper gjorde det let for ham at skaffe den
nødvendige Styrke, og da det kom til Stykket, vilde
hans to Medregenter, den unge Konge Frederik II, som
var fulgt efter sin Fader Christian III, og Hertug
Hans, lige saa lidt som Hertugdømmernes Adel staa
tilbage for ham ved det dristige Foretagende. Saaledes
udførtes det berømte Tog i Aaret 1559, som endte
med Ditmarskens Underkastelse og Deling; Billedet af
en af de harniskklædte Ryttere, som havde besejret
Bondehæren, sattes i Hertugernes Vaaben som Mærke
for den nye Landsdel.
Hertug A.s Krigslyst var dog ikke udtømt hermed. I
Aaret 1567 drog han ud imod Hertug Johan Frederik af
Sachsen-Gotha, der tillige med Æventyreren Wilhelm
Grumbach var sat i Rigets «Acht»; Byen Gotha blev
belejret og indtagen, Hertugen sat i livsvarigt
Fængsel og hans Hjælpere henrettede. Aaret efter
sluttede han sig til den spanske Hertug af Alba i
Kampen mod de protestantiske Nederlande, og det samme
gjentog han med endnu større Energi 4 Aar efter,
1572. Sin Krigslyst fik han paa denne Maade styret,
men den lovede Sold lykkedes det ham trods alle
Anstrængelser aldrig at faa udbetalt; det sølvrige
Spanien stod i Borg og Gjæld til alle Sider.
Større Udbytte havde han af den Iver, hvormed han
i Hjemmet var om sig for at forøge sin Arv; hans
Dristighed og hans gode Lykke rakte her hinanden
Haanden, saa han efterlod sine Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
