- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
115

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adzer, Daniel Jensen, 1731-1808, Medaillør - d'Agard, Jacques, 1642-1715, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Adzer, Daniel Jensen, 1731-1808, Medaillør,
af sønderjysk Æt, var født i Kjøbenhavn og Søn af
Smeden Jonas Jensen A., en Slægtning af Smeden Daniel
Preisler, der var Brandmajor i Kjøbenhavn under den
store Brand 1728. Han blev Guldsmedsvend og lagde sig
derpaa efter Medaillørkunsten. Det lykkedes ham at
komme til Paris, hvor han uddannedes af gode Lærere,
og senere til Rom, hvor han var sammen med Harsdorff,
Billedhuggeren Stanley den yngre o. a., og hvorfra
han i 1764 kom tilbage til Danmark. 1766 blev han
Medlem af Akademiet i Kjøbenhavn paa en Medaille over
dettes Præses Grev Moltke. I den følgende Snes Aar
udførte A. Stemplerne til en stor Del større og mindre
Medailler, blandt hvilke kan nævnes Medaillen paa
Frederik V’s Død, Medaillen pro meritis, Medaillerne
over begge Bernstorfferne osv. A. var en flittig og
duelig Kunstner, men hans Arbejder staa dog tilbage
for Arbiens i Henseende til aandfuld Opfattelse og
kunstnerisk Smag. Han havde adskillige Gange Uheld
med sine Stempler, saaledes med dem til Medaillerne
paa Moltke og paa Arveprins Frederiks Giftermaal;
det ene Stempel til denne sidste sprang i Hærdningen,
hvisaarsag A. i Skrivelse af 23. Juni 1774 klager
sig fortvivlet for Akademiets Direktør Wiedewelt
og beder ham «have Medlidenhed med en bedrøvet og
sorrigfuld Medaillør, som er den usleste Dyr, der kan
være til paa Jorden». Efterhaanden blev A. forglemt
og fortrængt af andre og yngre Kræfter og hensad i i
sin Medlemsbolig i øverste Stokværk paa Charlottenborg
næsten uden Sysselsættelse. Hans Indtægter, som aldrig
havde været rundelige, vare som en Følge heraf i den
sidste Snes Aar af hans Liv meget smaa, og ved sin
Død 4. April 1808 efterlod han sin Enke Christiane
Frederikke f. Schæffer, Datter af en ruineret Snedker,
i Nød og Trang, saa at Akademiet maatte anbefale hende
til Kongens Naade. A.’s Broder J. L. Jensen A. var
K. L. Rahbeks Lærer; hans Datter Cathrine giftede
sig ind i Familien Bügel.

Rahbeks Erindr. I, passim.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Wiedewelt S. 182.
Ude og Hjemme 1878, Nr. 27.

F. J. Meier.

d’Agard, Jacques, 1642-1715, Maler, født i Paris,
lærte Kunsten hos F. Vouet og blev i 1675 Medlem
af Akademiet i Paris, af hvilket han igjen 1682
exkluderedes som reformert. Han forlod nu Frankrig
og kom til Kjøbenhavn, hvor Christian V’s reformerte
Dronning Charlotte Amalie beskyttede og begunstigede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free