Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand - Ahlefeldt, Charlotte Sophie Louise Wilhelmine Grevinde, 1781-1849, Digterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser,
vare hans Formuesforhold slette, da han døde. Han
havde blandt andet maattet pantsætte sine Ejendomme
i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen
(f. 1686 d. 1755), en Datter af Statholderen i Norge
Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede ham indtil
1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever
til Grevskabet Langeland.
Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.
E. Holm.
Ahlefeldt, Charlotte Sophie Louise Wilhelmine
Grevinde, 1781-1849, Digterinde. Datter af den
hannoveranske Oberst v. Seebach, født 6. Dec. 1781
i Stedten ved Weimar. Allerede som Barn viste hun
digterisk Begavelse, og knap 16 Aar gammel udgav
hun anonymt sin første Roman, «Liebe und Trennung»
(1797). Aaret efter blev hun gift med den slesvigske
Godsejer Grev Johan Rudolph Ahlefeldt til Sehested,
Saxdorf og Ludwigsburg i Nærheden af Ekernførde, men
dette Ægteskab, i hvilket hun fødte tre Sønner, var
ulykkeligt paa Grund af aandelig Uoverensstemmelse
imellem Ægtefællerne og opløstes allerede 1807
efter fælles Overenskomst og uden lovformelig
Skilsmisse. Ægteskabet afbrød kun for en kort Tid
hendes Digtervirksomhed; allerede 1799 udkom hendes
anden Roman, «Maria Müller», som i en Aarrække var
en yndet Læsning blandt Datidens Damer, og paa Grund
af det ulykkelige Ægteskab bleve de litterære Sysler
hende en Trøst og efterhaanden en Fornødenhed. Efter
Skilsmissen flyttede hun til Byen Slesvig og levede
her i 14 Aar stille og sparsommelig, thi af sin
Gemal vilde hun kun modtage en ringe Naalepenge,
og ernærede sig væsentlig ved sin Pen; men samtidig
var hun dog en trøstende Engel for mange fattige og
ulykkelige, var meget yndet i de selskabelige Kredse
og modtog jævnlig Anerkjendelser og Udmærkelser
fra den danske Kongefamilie. Her udviklede hun en
rig litterær Virksomhed og udgav en Række Romaner,
Noveller, Rejseskitser, lyriske Digte og Almanakker
(til Dels i Forening med sin Veninde Wilhelmine
Gensicke), men altid under Anonymitetens beskedne
Slør, selv efter at hendes Navn for længst var blevet
bekjendt og anset i Læseverdenen. Mest skrev hun under
Navnet «Forfatterinden til Maria Müller», men ogsaa
under Pseudonymerne «Natalia» og «Elise Selbig». Hun
synes at have været sin Tids «Marlitt» og var navnlig
yndet af Dameverdenen som en fremragende Skildrer af
Kvindens Følelsesliv; hendes betydeligste Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
