Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Frederik, -1672, Officer - Ahlefeldt, Frederik Greve, 1623-86, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Gouvernør havde han at modtage og føre Leonora
Christina til Blaataarn, da hun 1663 førtes hertil
som Fange fra England. Han behandler hende efter
hendes egen, Aaret efter hans Død skrevne Beretning,
med udsøgt Høflighed, trøster hende, mener, at alt kan
blive godt, og anmoder om, at hans Hustru maa gjøre
hende sin Opvartning, sender ogsaa senere Hilsen
til hende i Fængselet, men hun er ham meget ublid,
og ynkende og med spottende Hentydning til, at han
flere Gange i Samtalens Løb havde bedet hende om at
hvile sig, bemærker hun: «Il repose à présent après
beaucoup de douleurs d’ame et d’esprit; il mourait
comme un désespéré.»
12. Okt. 1671 blev A. tillige med 20 andre af Landets
fornemste Mænd slaaet til hvid Ridder af den samme
Aar indstiftede Danebrogsorden og kort efter udnævnt
til Generallieutenant. A. var gift med Augusta
v. d. Wisch, Datter af Landraad Jørgen v. d. W.
Becker, Saml. t. Frederik III’s Hist.
Danske Samlinger 2. R. I.
S. A. Sørensen.
Ahlefeldt, Frederik Greve, 1623-86, Storkansler.
A. hørte til en Slægt, som i over 300
Aar ejede Søgaard, mellem Aabenraa og Flensborg,
det største Gods i Sønderjylland. Slægten var delt
i to Linjer, som havde fælles Bolig paa den gamle
Borg i Kliplev Sogn; men jævnlige Tvistigheder
og Retstrætter mellem dem give en Forklaring paa
den ejendommelige Indretning, som ses paa gamle
Afbildninger, at der nemlig var draget en høj Mur
paa langs igjennem Borggaarden for at skille de to
Beboelser fra hinanden. Den ene Linje foretrak derfor
ogsaa i Tidens Løb mere og mere en Bolig længere Øster
paa, i en af Sundeveds skjønneste Egne, og saaledes
opførtes Gaarden, senere Slottet Graasten. Den senere
Storkanslers Fader, Frederik A., var Herre til det
halve Søgaard med Gaardene Grøngrøft og Aarup, medens
hans Frænde Hans A. ejede Graasten og Stoltelund. De
vare desuden Svogre, i det den første var gift med
den sidstes Søster Berte.
Sønnen Frederik var født i Aaret 1623 og nød
en omhyggelig Opdragelse og Undervisning i
Hjemmet. Senere foretog han langvarige Rejser i
Udlandet for at uddanne sig i Videnskaberne, baade
de litterære og politiske; men der haves i øvrigt
ingen Efterretninger om hans Ungdomstid. Rimeligvis
har det været hans Bestemmelse at henleve sit Liv
som Godsejer og Medlem af det rige Ridderskab uden
at søge Ansættelse i Statens Tjeneste. Saaledes havde
hans Fader og Morbroder baaret sig ad; Farfaderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
