Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Frederik Greve, 1623-86, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ditmarsken. Af Jordegods arvede han ved denne Lejlighed
Herningholm i Hammerum Herred.
I de følgende Aar opholdt han sig som oftest paa
Graasten, hvor han indrettede sig et fyrsteligt
Hjem, i det han der fra foretog jævnlige Rejser
til Flensborg, Kiel, Glückstadt osv. saa vel som
til Hovedstaden. Den lokale Styrelse sysselsatte
ham mindre, da der til dens Bestridelse var
indrettet et Regeringskancelli i Glückstadt, som
dog i mange Tilfælde maatte ty til hans Afgjørelse;
mere var han optagen af de jævnlige Stridigheder med
Gottorp og de vanskelige Forhold i det sønderborgske
Hus. Med Gottorp kom det som bekjendt til et Forlig
i Glückstadt 1667, som Statholderen i Forening
med Cai Ahlefeldt og Conrad Wasmer afsluttede med
Kielmannseck; men paa Als bleve begge de fyrstelige
Huse i Sønderborg og Nørborg drevne til Konkurs med
paafølgende Sekvestration af Lenene. I alle disse
Sager varetog F. A. med stor Klogskab og Energi
Kongens Interesser.
I Aaret 1665 betroede Kongen ham det vanskelige
Hverv under Paaskud af en Baderejse at begive sig til
Celle for at mægle mellem Dronningens Brødre Georg
Vilhelm og Johan Frederik af Brunsvig-Lyneborg, som
vare uenige om Delingen af deres Arvelande. Maaske
som en Anerkjendelse heraf udnævnte Kejser Leopold
ham i Slutningen af samme Aar til arvelig Rigsgreve,
en Ophøjelse, som Kong Frederik III misbilligede,
vel nærmest fordi hans Godser laa uden for det tyske
Riges Grænser.
Maaske for at bøde herpaa forøgede A. disse
kort efter paa ny ved store Kjøb. 1667 overdrog
Kongen ham for 200000 Rdl. det rige Marskland ved
Glückstadt, som kaldtes «die Wildniss». To Aar
efter kjøbte han Grevskabet Rixingen (Richecourt)
med Friherskabet Mørsberg af Grev Eberhard Ludwig
af Leiningen-Westerburg. Disse Ejendomme laa paa
det tyske Riges daværende Vestgrænse, den første
i Bispedømmet Metz, den anden i Elsass. Kjøbesummen
angives ikke, men var kort i Forvejen, da Pfalzgreven
af Zweibrücken havde villet kjøbe dem, 121500
Rdl. Fra nu af kaldte Statholderen sig Greve af
Ahlefeldt og Rixingen.
Om hans Stilling ved Hoffet og i Regeringen
haves der fra disse Aar en Skildring af Hannibal
Sehested. «F. A. anses,» siger han, «for den
vigtigste og dueligste Mand i Danmark og den, som
oftest raadspørges. Han er en meget lærd Mand og
har megen Lyst til Studier; han har rejst meget,
er meget videbegjærlig, kjender de fremmede Lande og
holder med stor Bekostning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
