Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Hans, -1500, Danebrogsfanens tapre Forsvarer i Slaget ved Hemmingsted - Ahlefeldt, Hans, 1624-94, Officer. H. A. til Glorup, Cathrinebjærg og Anhof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ahlefeldt, Hans, —1500, Danebrogsfanens tapre
Forsvarer i Slaget ved Hemmingsted, en Søn af
Benedict A. til Tørning, forekommer første Gang i
Aaret 1475 som Ejer af Tørning, blev 1476 gift med
Elsebet Rosenkrantz, en Datter af Rigshofmester
Erik Ottesen R., og var under Christian I og Kong
Hans en af de betydeligste holstenske Raader,
1480 Lensmand paa Gottorp, 1483 paa Tønder og blev
omtrent samtidig Ridder, solgte 1494 Tørning til
Kong Hans mod at faa Borgen Haseldorp ved Elben
til Bytte, blev kort efter Lensmand paa Segeberg,
omtrent samtidig med at han ægtede Adelheid
v. Bülow; hans Strænghed her fremkaldte en væbnet
Bondeopstand mod ham. Paa Ditmarskertoget var han
en af Hovedførerne; han fraraadede under de uheldige
Vejrforhold at rykke frem mod Hemmingsted, men blev
overstemt, især af Junker Schlentz. I Slaget førte
han Rigsbanneret, der dog næppe var selve den gamle
himmelfaldne Fane (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1882,
S. 50). Han værgede den med sit Liv; efter en senere
Familietradition rev han til sidst Fanen af Stangen
og svøbte den om sit Legeme, men blev nedhugget
tillige med 6 «Knapen» (Væbnere), der fulgte ham, og
i det mindste 6 andre Ahlefeldter (17. Febr. 1500);
begravet i Ahrensbøk Kloster, hvor han havde stiftet
store Sjælemesser.
A. Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 17 ff.
A. Heise.
Ahlefeldt, Hans, 1624—94, Officer. H. A. til Glorup,
Cathrinebjærg og Anhof, Søn af Hans A. til Stendorf
og Margrethe Hansdatter Buchwald, indtraadte som
ganske ung i det kejserlige Rytteri og tjente
sig her op fra neden til Ritmester. 1648 vendte
han hjem, men maatte allerede Aaret efter forlade
Landet paa Grund af, at han i en Duel havde dræbt Cai
Buchwald til Fresenburg, der var gift med hans Søster
Florentine, og gik derpaa i fransk, senere i svensk
Tjeneste. Da Krigen udbrød 1657 bad han om Tilladelse
til at maatte vende tilbage, fik Generalpardon af
Frederik III og blev ansat i Anders Billes Hær som
Chef for et Regiment Ryttere, med hvilket han senere
underlagdes Ulr. Chr. Gyldenløve ved Forsvaret
af Fyn. Den sørgelige Mærkedag, 30. Jan. 1658, da
Carl Gustav over Lille Bælt foretog den første af
sine berømte Ismarcher, der skulde føre til Danmarks
Sønderlemmelse, syntes A. at være en af de faa, der i
den almindelige Forvirring, som herskede i Kommandoen
under Gyldenløves Sygdom, ikke havde tabt Hovedet,
og fra Ivernæs Pynt gik han resolut Fjenden i Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>