Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Joachim, 1646-1717, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsminister. Han ejede Godserne Bukhavn, Olpenæs
m. m., men ved Okkupationen af de gottorpske
Lande 1684 inddrog Kong Christian V hans Godser,
som skjænkedes til Overkammerjunker Knuth, dog
bleve de A. tilbagegivne efter Forliget i Altona
1689. Samme Aar skjænkede Hertug Christian Albrecht
ham en Del Jordegods i Ellebjærg i Svansen, hvorpaa
A. med en hos den Tids store Jorddrotter sædvanlig
Hensynsløshed lod de der boende Bønders Gaarde
nedbryde og slog Jorderne sammen med Olpenæsgodsets. I
1702 solgte han sidstnævnte Gods til Ditlev Ahlefeldt
(af Gelting-Linjen), men kjøbte i Stedet for Godset
Prisholt. Han var imidlertid bleven Amtmand i Tønder,
og han, som tidligere, navnlig efter Kielmannseckernes
Fængsling, havde været uvenlig stemt mod Danmark,
var nu slaaet om og arbejdede paa en Forsoning mellem
Kongen og Christian Albrecht. Da denne døde, og Hertug
Frederik IV vedvarende viste sig fjendsk mod Danmark,
forlangte A. endog sin Afsked og gik i dansk Statstjeneste.
Her blev han 1699 Gehejmeraad og snart
efter Overhofmester for Enkedronning Charlotte Amalies
Hofstat, i 1703 første Deputeret over Finanserne og Medlem af
Gehejmekonseillet og 1706 Vicestatholder i Slesvig og Holsten.
Allerede i 1701 havde han faaet
Danebrogsordenen. 3 Aar efter ledsagede han Kong
Frederik IV paa dennes norske Rejse. Som Diplomat
brugtes han kun lidet, dog var han en af de danske
befuldmægtigede paa Hamborger-Konferencen 1707 og
underskrev i 1711 paa Kongens Vegne ved Forliget
i Hamborg, hvorved de ved Travendalfredens tredje
Artikel affødte Uenigheder mellem Kongen og Hertugen
udjævnedes. I 1712 begyndte han at føle Alderens
Tryk, han nedlagde derfor sine Embeder og begav sig
til sit Gods Bukhavn. Et ulykkeligt Tilfælde ramte ham
her: af en ustyrlig Hest blev han slynget ud af sin
lille Karriol og slæbt et langt Stykke hen ad Jorden,
hvorved han blev meget ilde tilredt. Han døde paa
Bukhavn kort efter, 9. Sept. 1717. Han var gift med
Anna Margrethe Buchwald af Jersbek, Datter af Hans
Adolf B. og Margr. Blome af Seedorf, og havde med
hende 5 Døtre, af hvilke en blev gift med Ferdinand
Anton Danneskjold-Laurwigen, og 4 Sønner. A. var
en grundig lærd og videnskabelig dannet Mand, han
elskede og beskyttede de lærde og tog sig varmt af
Universitetet i Kiel. Burch. Maius, Prof. i Kiel,
priser ham i en latinsk Lovtale saalunde: «eluxit
... in eo Nestoris facundia, Lycurgi consilium,
Ulyssis prudentia, justitia Aristidis, gravitas
Catonis, constantia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
