Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ahnen, Iver, -1722, Stiftamtmand - v. Ahnen, Preben, 1606-75, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjenoptagne Kvikne Kobberværk. Han var Ejer af
Sædegaardene Kopanger, Stedje og Losne, alle i Sogn
i Bergens Stift; den sidste fik han gjennem sit
første Ægteskab. 16. April 1722 blev han Ridder af
Danebrogsordenen og døde allerede 4. Dec. s. A. i
Throndhjem som sidste Mand af sin Slægt, da han ikke
efterlod Børn af noget af sine 3 Ægteskaber. Han
var gift 1. med Maria Hansdatter Lillienskiold, Enke
efter Oberst og Amtmand paa Bornholm Bendix v. Hatten
(d. 1685); 2. 1705 med Ovidia Christine Gabel (d. 1709),
Datter af Vicestatholder Frederik G. til Giesegaard
og Bavelse; 3. 1719 med Margrethe Maria Vibe (d. paa
Neuhof 1750), Datter af Vicestatholder osv. Johan
Vibe.
Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II, 514.
Personalhist. Tidsskr. VI, 26.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
v. Ahnen, Preben, 1606-75, Amtmand.
Han er født 18. Sept. 1606; Faderen hed Staffen v. A.
og var vistnok Ejer eller Medejer af Godserne Nederhof
og Beutel, hvortil ogsaa Sønnen skrives. Prebens
ovfr. nævnte Farbroder Claus v. A. havde givet sine to
Slegfredbørn og disses Moder, Mette Lauridsdatter,
Brev paa noget Jordegods i Norge, hvilket blev
gjort dem stridigt af Faderens tyske Arvinger,
og det var uden Tvivl som disses Repræsentant,
at Preben v. A. kom til Norge, hvor han første Gang
nævnes 1629. Først efter flere Aars Forløb tilkjendtes
Godset de tyske Arvinger, men endnu 1640 klage Preben
v. A.’s Fættere over, at det kun er kommet ham og hans
Søskende, men ikke dem til gode. Preben v. A. forblev
i Norge, hvor han allerede 1639 ejede over 125
Tdr. Hartk. i Jordegods, og hvor han senere blev
en betydelig Godsejer, i det han efterhaanden kom i
Besiddelse af Sædegaardene Fosnæs og Herre-Skjeldbred
i Tønsberg Len, hvilket han i nogen Tid bestyrede for
Lensherren Knud Christoffersen Ulfeldt, fra hvem han
erhvervede disse fra Familien Rosenkrantz hidrørende
Ejendomme. Han besad end videre Ejd i Sandshverv,
Ulefos ved Skien, senere Dønnæs paa Helgeland samt
Kopanger og Stedje i Sogn, hvilke to sidste Sædegaarde
han erholdt gjennem sit andet Giftermaal. Endelig
var han Medejer i Holdens Jærnværk og en Tid Ejer af
Fossums Jærnværk, begge ved Skien ved sidstnævnte
antages han at have anlagt et Kanonstøberi, men
solgte 1669 dette Værk til Peder Børting. 1640
blev han Ritmester over et Kompagni Rytter-Landfolk
søndenfjælds i Norge og fungerede under Krigen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
