Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algreen, Peder Kjellerup, 1807-77, Præst - Algreen-Ussing, s. Ussing - Allen, Carl Ferdinand, 1811-71, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede han sig til den grundtvigske Retning baade
i kirkelig og folkelig Henseende. 1853 stillede han
sig som Folketingsmand i Store Heddinge, hvor han
dog ikke blev valgt. Det næste Aar tog han theologisk
Embedsexamen, hvor han vel kun fik haud. 2; men for
begge de praktiske Prøver fik han egregie. Efter
et Aar at have været Kapellan hos Konsistorialraad
F. W. Engelbreth i Lyderslev, kaldtes han 1855 til
residerende Kapellan og Førstelærer ved Borgerskolen i
Nykjøbing p. M., og han giftede sig da med en Datter
af Provst Sørensen, Bertha Marie Christiane. 1859
forflyttedes han til Vrejlev og Hastrup i Aalborg
Stift og 1867 til Aaker paa Bornholm, hvor han døde
27. Maj 1877. A. øvede en stor Tiltrækning paa unge
Mennesker; han følte sig vel i deres Selskab og
vidste at omgaas dem saaledes, at de ikke trykkedes
af, at han var den ældre og erfarne. Især i de Aar,
han opholdt sig i Kjøbenhavn, samledes der ikke saa
lille en Kreds om ham.
F. Nygaard, P. K. Algreens og Provst J. K. Sørensens Levnedsløb, Nykjøb. p. M. 1883.
L. Koch.
Algreen-Ussing, s. Ussing.
Allen, Carl Ferdinand, 1811-71, Historiker. A. fødtes
i Kjøbenhavn 23. April 1811. Hans Fader Robert A. (d. 1846),
som var født i London af skotske Forældre,
havde i Slutningen af det 18. Aarhundrede bosat
sig i Kjøbenhavn som Sølvpletterer; Moderen, Karen
Olsdatter (d. 1845), var en Datter af en Fæster i
Himmelbjærgegnen. Det tarvelige Hjem aabnede kun
liden Udsigt til, at den videbegjærlige Dreng kunde
komme ind paa den studerende Bane; men ved Moderens
Husflid og en Mosters Bistand skaffedes der Midler
hertil, og det lykkedes A. i 1826 at blive optaget
i Metropolitanskolen; Drengen havde snildelig som
Prøve paa sin Haandskrift afskrevet det Stykke i
Mallings «Store og gode Handlinger», som fortæller om
Bondesønnen Morten Børups ivrige Bestræbelser for at
komme i Latinskole. 4 Aar efter tog han Adgangsexamen
til Universitetet med Udmærkelse, 1831 anden Examen,
og 1832 blev han Alumnus paa Regensen, hvor han delte
Kammer med den senere Biskop Monrad. Skjønt hans
brændende Lyst til Læsning og Granskning tidlig havde
taget Sigte paa Historien, drev han de theologiske
Studier med Flid og tog i Jan. 1836 Embedsexamen.
I Studentertiden som ogsaa i de følgende Aaringer
ernærede A. sig ved Undervisning, men i Fritiden
stræbte han ihærdig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>