Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allin, Arthur Ivan, f. 1847, Komponist - Almer, Johan Christian, 1742-92, Maler og Tegner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Lumbye, der tog ham med paa flere
Koncertrejser, bl. a. til Paris i
1867. Under Anton Svendsens Vejledning har
han senere uddannet sig til Violinspiller.
S. A. E. Hagen.
Almer, Johan Christian, 1742-92, Maler og Tegner,
var Søn af Assessor A., Sprogmester i Sorø, og lærte
Malerkunsten hos Pilo, hvis Svoger han siden blev,
i det han ægtede en Jomfru Desmarez, Søster til Pilos
Hustru. Efter at have vundet alle Akademiets Medailler
blev han i 1766 «Ritzemester» eller Tegnelærer for
de kgl. Pager med 200 Rdl. i aarlig Løn og, da denne
Plads inddroges, ved Akademiets Dekorationsskole
(1772). Det var den bitre Nød, som drev A., om hvis
Kunstnertalent man, ikke uden Grund, nærede høje
Tanker, til at modtage denne beskedne Plads. Aaret før
var Abildgaard bleven foretrukken for ham til at nyde
det store Stipendium; dog kom A. snart efter ogsaa til
at rejse, saaledes at han skulde nyde de 150 Rdl. af
sin Informatorløn, medens Resten skulde anvendes
til Løn for hans midlertidige Stedfortræder. A. gik
først til Paris og derpaa, i 1774, til Rom, hvor
han traf sammen med Abildgaard. Her, synes det,
følte den beskedne A. sig trykket til Jorden af de
hedengangne Mestres Storhed og begyndte at fortvivle
om nogen Sinde at blive til noget. Derhos faldt han
snart i «Religions-Irringer», som det hedder i Brev
af 15. Juni 1776 fra Abildgaard til Akademiet, og han
efterstræbtes af Proselytmagere, «der bestandig rørte
ham paa Religionen og forsikrede ham om en Pension,
om han vilde falde fra sine hidtil hafte Meninger»
dvs. apostasere. Sygdom slog sig til, og til sidst
forvildedes hans vistnok i Forvejen ikke stærke
Forstand. Proselytmagerne forlode ham end ikke, da han
i det yderste Raseri laa bundet som et vildt Dyr, og
han vilde være gaaet til Grunde, hvis ikke Abildgaard
resolut havde rykket ham ud af disse Forhold og sendt
ham hjem. I Hjemmet gjenvandt A. sin Forstand, men
hans Mod og Kraft vare knækkede for bestandig. Han,
af hvem man med rette havde ventet sig saa meget,
som havde været anset næsten for Abildgaards Ligemand,
rørte fast aldrig Penselen mere, stille og ubemærket
passede han sin Tjeneste som Tegnelærer ved Akademiet,
stille og ubemærket hensov han 5. Juli 1772, uden
engang at være bleven Medlem af Akademiet, hvad han
som Informator var udelukket fra. Han efterlod Enke.
Weilbach, Konstnerlex.
Ude og Hjemme 1878, Nr. 27.
F. J. Meier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
