- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
199

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amthor, Frederik Ehrenfried, 1683-1741, Officer - Ancher, jvfr. Ancker og Anker - Ancher, Anna Kirstine, f. 1859, Genremalerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Amthor, Frederik Ehrenfried, 1683-1741, Officer. Han
har rimeligvis deltaget i Kampene i den store
nordiske Krig, da han allerede 1716 nævnes som
Chef for Drabantgarden. Ved det nationale
Rytteris Gjenoprettelse blev han 1717 Chef for jyske
og fynske Dragonregiment og 1727 Oberst og Chef
for Livregimentet til Hest. Aaret efter blev han
Generalmajor af Rytteriet og 1733 kommanderende
General over Rytteriet i Hertugdømmerne. Han
fulgte de danske Hjælpetropper, som 1734 under
General J. Mørner sendtes i kejserlig Tjeneste
i den polske Arvefølgekrig. Tropperne kaldtes
tilbage til Danmark i Slutningen af 1735 uden
at have været i Slag. S. A. blev A. udnævnt til
Generallieutenant. A. blev udnævnt til Kommandant i
Rensborg 7. Okt. 1740, men døde allerede 27. April
1741. Han blev Ridder af Danebrog 1733. Han var gift
med Mariane Josephine Lathem, der døde 15. Okt. 1766,
en Datter af kejserlig Generalkrigskommissær L. fra
Braband.

P. F. Rist.

Ancher, jvfr. Ancker og Anker.

Ancher, Anna Kirstine, f. 1859, Genremalerinde. Fru
A. er født i Skagen 18. Avg. 1859. Hun er en Datter af
Kjøbmand og Hotelejer Erik Brøndum og dennes Hustru
Ane Hedvig f. Møller. Ved hendes Konfirmationsalder
blev Skagen jævnlig søgt af Malere, og flere af dem,
særlig hendes tilkommende Mand, Michael Ancher,
bemærkede og opmuntrede det Talent, der viste sig i
hendes smaa Blyantskompositioner med rørende eller
humoristiske Motiver. 1875-78 besøgte hun Kyhns
Tegneskole, men hendes Uddannelse er væsentlig sket
under frie Forhold. Paa Juleudstillingen 1879 havde
hun sin Debut. 18. Avg. 1880 blev hun i Skagen viet
til Michael Ancher. Hun har udelukkende malet temmelig
smaa Billeder med smaa Motiver. Oftest maler hun kun
en enkelt Figur, sjældnere to, rent undtagelsesvis
har hun vovet sig til flere. Findes der et Sammenspil,
er dette af den simpleste Natur. Men hendes fattige og
sagtmodige Smaabilleder adles af en egen stilfærdig
Varme og dyb Inderlighed i Følelsen. Hun har fundet
sine Skjønhedsfordringer fuldt ud tilfredsstillede
af Virkeligheden, som den viser sig i Skagens gamle
Rønner, i Fattigfolks jævne, daglige Bedrift. Et
Billede som «Maageplukkerne», udstillet 1883, er paa
én Gang et af de mest sympathetiske og et af de mest
usminkede Virkelighedsbilleder, det danske Genremaleri
har frembragt. Billedernes indre Fortjeneste fremhæves
af en meget fin og harmonisk Farve, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free