Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anchersen, Hans Peder, 1700 - 65, Filolog og Historiker - Anchersen, Johan Joachim, 1721-85, Højesteretsassessor - Anchersen, Mathias, 1682-1741, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men hvoraf kun første Bind blev udgivet, samt
det første Universitetsprogram i Modersmaalet ved
Kjøbenhavns Universitet: «Indbydelse til at høre
en Forelæsning om en Hofmesters Pligter» (1754,
Fol.). A. indtager en smuk, om ikke nogen fremragende
Plads blandt de danske Lærde i det 18. Aarhundrede;
han omtales som en Mand med et godt Hjærte og som
meget godgjørende; han besad en udmærket Hukommelse,
han kunde Virgil udenad, men ogsaa danske Kæmpeviser;
naar han reciterede Visen om Axel Thorsen, stode
Taarerne ham i Øjnene.
Nye Tidender om lærde Sager, 1765, S. 249 ff.
Minerva, 1786, II, 559. Suhms samlede Skrifter X, 24.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Nyerup, Lit.-Lex.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, passim.
Chr. Bruun.
Anchersen, Johan Joachim, 1721-85, Højesteretsassessor.
Han var en Søn af nedfr. nævnte
Biskop Mathias A. og blev født 3. Nov. 1721,
blev Student 1737, juridisk Kandidat 1742,
Højesteretsadvokat 1747, Justitsraad og Assessor i
Højesteret 1770, Etatsraad 1773, Konferensraad 1781
og døde 21. Nov. 1785. Han har udgivet enkelte mindre
juridiske Afhandlinger.
Nyerup, Lit.-Lex.
G. Kringelbach.
Anchersen, Mathias, 1682-1741, Biskop, Søn af
ovennævnte Biskop Ancher A., blev født 16. Marts 1682
i Kolding, hvor Faderen den Gang var Sognepræst. Da
Faderen forflyttedes til Bispestolen i Ribe,
kom Sønnen i Ribe Skole og dimitteredes der fra
1698. Ved Universitetet studerede han særlig de
østerlandske Sprog, hvori han opnaaede en usædvanlig
Færdighed, og ansattes derefter 1701 af sin Fader
som Rektor i Fredericia. Ved Omgang med de jødiske
Rabbinere ved Synagogen her fik han Lejlighed til
yderligere Uddannelse i Hebraisk. En Frugt af disse
Studier var en Disputats: «Spicilegium defectus
lexicorum rabbinicorum» (1704), i hvilken han
oplyser Betydningen af en Række i den rabbinske
Litteratur forekommende Ord, som manglede i de
forskjellige hidtil udgivne Ordbøger. Han rejste
derefter med kongelig Understøttelse udenlands og
besøgte Universiteter i Tyskland, Holland og England,
stadig drivende orientalske Studier. Paa denne Rejse
udgav han i Utrecht 1707 «Poema Abu-Ismaelis Tograi»
paa Arabisk, ledsaget af en latinsk Oversættelse;
næsten hele Oplaget af dette Arbejde gik imidlertid
til Grunde ved Skibbrud under Overførselen fra Holland
til Danmark. Nogle flere orientalske Arbejder, som
han havde forberedt, bleve aldrig afsluttede eller
udgivne, i det han hurtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>