Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn, indtil hun endelig gav sit Minde, efter at
en klog Kone fra Hospitalet ved Hjælp af Kort og Kaffe
havde forudsagt, at hendes Søn skulde blive en stor
Mand, og at Odense By en Gang skulde blive illumineret
til Ære for ham. Med en lille Byldt Klæder under
Armen og med 10 Rigsdaler i Lommen begav A. sig paa
Vej til Hovedstaden og saa for første Gang dens Taarne
fra Frederiksberg Bakke Mandag Morgen 6. Sept. 1819,
Dagen efter «Jødefejdens» Udbrud. Den ualmindelige
Bevægelse, Byen var i, betragtede det fynske Naturbarn
som den store Stads sædvanlige Fysiognomi og travede
trøstig lige hen til Theatret for at tage sin vordende
Berømmelses Arena i Øjesyn udvendig fra. Muttersene i
den fremmede By æventyrede han sig frem, «en opløben
Dreng med et langt, gammelt Ansigt, blege Øjne og
blege Haar», troende godt om alle Mennesker og givende
sig hen med naiv Uforbeholdenhed til enhver, som vilde
høre paa hans Fata og hans Forhaabninger. En gunstig
Skæbne førte ham til Theatrets italienske Syngemester
Siboni, just som denne havde Middagsgjæster; blandt
dem var Baggesen, som forudsagde, at der en Gang vilde
blive noget af denne løjerlige Fremtoning, og Weyse,
som indsamlede en Sum Penge til hans foreløbige
Underhold. Siboni gav ham Sangundervisning for at
uddanne ham til Theatret, men just som Lektionerne
vare bedst i Gang, svandt Stemmen og med den Haabet
om en Fremtid som Sanger. Balletmester Dahlén prøvede
da hans Brugelighed i Balletten, men fandt snart
hans lange Krop og dinglende Lemmer umulige i denne
Kunstgenre. Imidlertid medførte hans Undervisning den
Lykke for A., at han fik Adgang bag Kulisserne og i
større Optog endog kunde faa Lejlighed til at betræde
Scenen; ogsaa i Korene tog han stundum Del, da Stemmen
var kommen tilbage efter Pubertetsovergangen. Lidt
Latin, lidt Tysk og Dansk læste han med Digteren
Guldberg, skrev Tragedier over en lav Sko, indleverede
dem til Skuepladsen og fik dem tilbage som fuldstændig
umodne, udvidede under alt dette sit Bekjendtskab
til litterære eller indflydelsesrige Mænd (Rahbek,
H. C. Ørsted, Eduard Colbjørnsen, Admiral Peter
Wulff), saa at han i det kritiske Øjeblik, da han
i Maj 1822 «entledigedes» fra Kor- og Danseskolen og
saa sin theatralske Løbebane ubodelig afbrudt, blev
tagen under Armene af velvillige Protektorer med den
resolute og praktiske Jonas Collin i Spidsen. At der
boede noget ualmindeligt i det hjemløst vildsomme
unge Menneske, var man tilbøjelig til at antage,
men hvad man med Sikkerhed kunde vide, var dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
