Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theater, hvor de gjorde Lykke; A. knyttedes herved
ogsaa til denne Scene og leverede den forskjellige
originale eller bearbejdede Æventyrkomedier og
andre Skuespil («Mer end Perler og Guld», efter
Fr. Raimund, «Ole Lukøje», «Hyldemor», «Paa Langebro»,
efter Musäus og Kotzebue, o. fl.). – I de samlede
Skrifters dramatiske Afdeling er ogsaa «Ahasverus»
bleven indlemmet, skjønt Formen af dette 1847 udkomne
Digt kun delvis og endda kun i rent udvortes Forstand
anviser det Plads der. Det er en ikke alene fri, men
ogsaa meget løs Komposition, som i en Række episodiske
Billeder skal anskueliggjøre den ledende Tanke i
Kulturens Udviklingsgang fra Christus til Columbus
– et af disse storpoetiske Emner, som A. nu og da
følte en ulykkelig Trang til at bemægtige sig for at
opnaa Plads blandt Historiens monumentale Digtere,
men som han savnede baade Indblik i og Overblik over,
saa det hele opløste sig i lidet betydende Billeder
uden Tidskolorit og uden dybere Indhold.
Et tykt og tættrykt Bind rummer A.s lyriske Poesi. Den
bærer gjennemgaaende ikke alene Hastighedens, men
endog Flygtighedens Præg og har ej heller haft nogen
varig Betydning. Her er en let vakt Følelse tilstede,
men den giver sig alt for hyppig Udtryk i triviale
Tanker, og med hvor megen Lethed Udformningen end
ses at være gaaet for sig, stødes en blot nogenlunde
uddannet Kunstsans dog idelig just ved Mangelen paa
Form i dybere Forstand, paa Versets Sammenfalden
med Tanken i begges væsentligste Dele, paa Strofens
Bygning ikke alene efter de ydre metriske, men ogsaa
efter den omsluttede Idés organiske Krav; udtraadte
Rim, traditionelle Vendinger o. l. ere alt for ofte
forekommende. Kun et Mindretal af disse mange Digte
har fundet og fortjent en fast Plads i vor Litteraturs
lyriske Anthologi.
Fra disse forskjellige Arbejder, der, mere eller
mindre ejendommelige som Udtryk for A.s personlige
Udvikling og litterære Stræben, dog alle ligge i
Periferien af hans Digtning, vende vi os nu til
dens Centrum: Æventyrene. Her har han ydet sit
oprindeligste, fordi hans Lune og hans Pathos
forstode at udtømme sig helt i en Form, der vel er
en af Digtekunstens ældste, men som han har lempet
saaledes efter sit Behov, at den saa at sige er
bleven skabt paa ny af ham; her har han givet sit
fuldkomneste, fordi selv hans Talents Begrænsning –
saasom dets Henvisning til Episodens Omraade, Mangelen
paa Blik for Karakterudviklingens Sammenhæng, den
stilistiske Ubehjælpsomhed – her ikke alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
