- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
249

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Johannes Fritz Emanuel, f. 1829, Musiklærer og Komponist - Andersen, Jørgen, -1650-, Rejsende - Andersen, Lambert, -1525, Mag., Kannik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en meget søgt Lærer i Klaverspil, ligesom han har
informeret i Sang ved adskillige af Kjøbenhavns
større Skoler. Samtidig har han udfoldet en meget
flittig Virksomhed som Komponist, mest af Klavermusik
for 2 og 4 Hænder, Divertissementer og Fantasier over
almenyndede og hjemlige Melodier til Undervisningsbrug
(over 100 Hæfter), desuden adskillige Romancer
og Sange, flere Hæfter Skolesange samt af større
Kompositioner 4 Kantater, flere Korstykker med
Orkester og 3 Ouverturer, hvoraf en Lystspilouverture
hyppig er opført i Tivolis Koncertsal. Han ægtede i
1859 Thora Hansine Stæhr, Datter af Hørkræmmer Hans
Jørgen Henning S.

Søndagsposten Nr. 978 (med Portræt).

G. St. Bricka.

Andersen, Jørgen, —1650—, Rejsende, født i
Tønder. Han gik i sin Ungdom til Holland, tog 1644
i det ostindiske Kompagnis Tjeneste til Batavia og
foretog i de følgende Aar en Række Rejser i Asien,
dels til Indien og Arabien, dels til Japan. Faa
Tilbagevejen her fra led han Skibbrud, kastedes
i Land paa den kinesiske Kyst og blev gjort til
Slave. Som saadan deltog han i Krigene med Tatarerne,
blev fangen af disse, men undslap og rejste igjennem
Tatariet, Persien, Mesopotamien og Syrien tilbage til
Evropa. 1650 kom han hjem til Slesvig, hvor Hertug
Frederik III af Gottorp interesserede sig meget
for ham og gjorde ham til Herredsfoged i Krop. Paa
Hertugens Opfordring nedskrev han en interessant
Rejseberetning.

Orientalische Reisebeschreibung Jürgen Andersens u. Volquard Iversens, ausgeg. durch Ad. Olearius, Schlesw. 1669 og 1696.
Moller, Cimbr. lit. I, 18.

J. A. Fridericia.

Andersen, Lambert, —1525, Mag., Kannik, en af
Christian II’s troeste Mænd, af en anset Familie
fra Ribe, sluttede sig ligesom hans Broder Poul (se
denne) til Sigbrits Parti, blev Kannik i Ribe og fik
Indtægterne af flere Sognekald. Som kgl. Sekretær
brugtes han meget i indenrigske Sager og ledsagede
ogsaa Kongen paa dennes Rejse i Jylland og Fyn, da
Oprøret allerede var udbrudt; hans aabne Ytringer om
Kongens Planer mod forskjellige Stormænd vare næppe
til Gavn for denne (Allens Breve I, 55 f.). Han fulgte
Kongen til Nederlandene og Tyskland og viste stadig
stor Iver for hans Gjenindsættelse. Han udvirkede
saaledes, at nederlandske Skibe i Efteraaret 1523
sendtes Kjøbenhavn til Hjælp, og da Søren Norby 1525
rejste Opstand i Skaane, udrustede han i Forening
med Claus Kniphof 2 Skibe og tog selv i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free