Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andræ, Carl Christopher Georg, f. 1812, Politiker og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pauline Schack, Datter af Sognepræst ved Frelsers
Kirke, Provst Dr. Nicolai S. og Søster til Forfatteren
og Politikeren Hans Egede S.
Ligesom Universitetet var
Arnestedet for de liberale og nationale Bevægelser,
der betegne Aarene fra Julirevolutionen i 1830 indtil
1848, saaledes repræsenterede den militære Højskole
Liberalismen i Hæren; gjennem den og fra den banede
den nye Tidsaand og de frie Tanker sig Vej ogsaa til
den i stiv Absolutisme dresserede Armé. A. var en
af Højskolens aandrigste og højst skattede Lærere,
og hans personlige Indflydelse paa de unge Mænd,
som her uddannede sig til «de specielle Vaaben», var
meget stor. Han tilhørte fuldt den nye Tid, havde
i Frankrig med levende Interesse fulgt Datidens
bevægede parlamentariske Kampe og var ildpræget
national; med de ledende Mænd af den nye Skole,
der næsten alle vare hans samtidige, var han i nær
Forbindelse, men ogsaa til de mere konservative
Kredse stod han i intimt Forhold, og han var nøje
knyttet til Personligheder som H. L. Martensen,
Juristen F. C. Bornemann, J. L. Heiberg, hans Hustru
og Moder samt andre Repræsentanter for Datidens
højeste Aandsliv. Om han end i flere Henseender
tog sine Forbehold og hævdede en Særstilling,
sympathiserede han i det hele varmt med Bevægelsen i
1848, særlig den nationale Side. Da Valgene skulde
foregaa til den grundlovgivende Rigsforsamling, og
da der indtraadte en Spaltning imellem det liberale
Universitetsparti og de mere demokratiske Tendenser,
som kom frem paa Hippodrom-Møderne, var A. ikke fuldt
enig med nogen af Siderne, skjønt han vistnok mest
sympathiserede med den sidste. Han stillede sig derfor
ikke til Valg, men ligesom Regeringen i Avg. 1848
havde gjort ham til Medlem af «den raadgivende
Komité under Krigsministeriet», saaledes udnævnte
den ham i Okt. s. A. ogsaa til kongevalgt Medlem af
Rigsforsamlingen. «Den første kongevalgte» hørte ikke
til de meget fremtrædende Talere og var ej heller
Medlem af Grundlovsudvalget, men han tog dog jævnlig
Ordet, og hans Bidrag til Debatten udmærkede sig altid
ved stor Skarphed i Tanken og en stringent Logik. Han
virkede med Iver for Beskyttelsen af Embedsmændenes
politiske Uafhængighed ved en sikret Pensionsret, og
under Afsnittet om Repræsentationens Sammensætning
stillede han Forslag om Dannelsen af et Etkammer,
valgt dels efter almindelig Valgret i mindre Kredse og
dels efter en Valgretscensus i større Distrikter med
flere Repræsentanter. De konstitutionelle Problemer
have altid haft en stor Tillokkelse for ham, og der
skulde komme en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
