Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andræ, Carl Christopher Georg, f. 1812, Politiker og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud af Kraft for Holsten og saaledes indskrænkede den
til de ikke til Forbundet hørende Dele af det danske
Monarki.
A., der var valgt til Medlem af Rigsraadet i 1856,
bevarede senere sin Plads i Rigsraadets og Rigsdagens
Landsting som et af Medlemmerne for Kjøbenhavn,
i sidstnævnte Ting indtil 1863, i det første
indtil han i Nov. 1866 blev udnævnt til kongevalgt
Landstingsmand. Saa vel efter Frederik VII’s Død i
1863 som ved forskjellige Lejligheder i senere Aar,
naar politiske Kriser have ført til Forandringer i
Statsstyreisen, har A. været stærkt opfordret til
atter at tage en ledende Del i Politikken, men han
har stadig vægret sig ved at træde ud af den passive
Holdning, han i de sidste 30 Aar har indtaget. Ogsaa
i Landstinget holder han sig meget tilbage; kun
yderst sjælden tager han Ordet, og da næsten altid i
udpræget negativ og kritiserende Aand, senest saaledes
om Forsvarsspørgsmaalet; faa Talere høres eller læses
med større Opmærksomhed, men han afviser bestemt og
med Sky enhver Tanke om at gjøre praktisk Anvendelse
af sine Anskuelser, og alt som Aarene gaa, blive
ogsaa hans Taler sjældnere. Han døde 2. Febr. 1893.
Barfod, Dansk Rigsdagskalender, 1856.
Illustr. Tid. XVI, Nr. 803 (14. Febr. 1875).
Nær og Fjern, Nr. 137 (14. Febr. 1875).
Bille, Tyve Aars Journalistik, II, 359. III, 117 et passim, jfr. Register. Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer S. 5 ff.
Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset 1684–1884.
C. St. A. Bille.
– Alt tidlig tildrog Andræ’s videnskabelige
Begavelse sig Opmærksomhed, og Aaret efter at han
havde fuldendt sine Studier ved den kgl. militære
Højskole, sendtes han i Efteraaret 1835 til
Paris med den Opgave at studere de mathematiske
Videnskaber og gjøre sig bekjendt med højere militære
Undervisningsanstalter, særlig den polytekniske
Skole og Generalstabsskolen. Efter Hjemkomsten 1838
fra sin anden Udenlandsrejse gjorde han Tjeneste
ved Generalstaben, og det tør antages, at han som
Sekretær i den Kommission, der skulde gjøre Forslag
til den fremtidige Ordning af den topografiske
Tjeneste, har udøvet en væsentlig Indflydelse paa
Kommissionens Arbejder. Dels herved og dels ved sin
senere Virksomhed som Lærer i Geodæsi og Topografi ved
den kgl. milit. Højskole (1842-54, fra 1843 tillige
Lærer i Mathematik) har han sikkert i højere Grad end
nogen anden bidraget til at skaffe det videnskabelige
Grundlag til Veje, hvorpaa Generalstabens topografiske
Afdeling har kunnet bygge sine med rette saa anerkjendte
Arbejder. Det er dog navnlig som Direktør for den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
