- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
301

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arason, Jón, 1484-1550, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forholdene sig hurtigere, Klostrene – særlig Vidø
(Viðey), nær Reykjavík – inddroges under Kronen,
Biskop Øgmund besluttede at nedlægge Embedet, og
hans Efterfølger, Gizur Einarsson, viste sig til
hans store Skuffelse at være luthersk sindet. 1540
paabydes paa Altinget Reformationens Indførelse,
hvorimod J. A. protesterer og henskyder Afgjørelsen
under Paven. 1541 lovtages paa Altinget Reformationen
for Skalholt Bispedømme. J. A. møder ikke paa Tinget;
Efterretningen, han havde modtaget, om den samtidig
foretagne Fængsling af den gamle Biskop Øgmund, hvem
man havde mistænkt for Andel i et paa nogle danske
Klosterranere foretaget Drab og for Modstand mod
Reformationen, lod ham befrygte det værste; han sender
derimod Brev, hvori han udtaler sit Forbehold over for
Kongens nye Paabud og henskyder de kirkelige Sagers
Afgjørelse til Domkapitlet i Throndhjem. Samtidig ned
lægger hans Søn Are Lagmandsembedet. Over for den nye
lutherske Biskop i Skalholt kunde J. A. naturligvis
ikke nære venlige Følelser, men han frygtede i
Gizur en kløgtig og beregnende Modstander og holdt
nogenlunde Fred med ham, saa længe denne levede. 1542
kaldtes begge Biskopper til Danmark til Forhandlinger
angaaende Kirkestyrelsen. J. A. undskylder sig med
Sygdom, men sender tre Fuldmægtige (deriblandt en af
hans Sønner), der, som det synes i fuld Oprigtighed,
paa Bispens Vegne lovede Kongen Lydighed med Hensyn
til Reformationen. I de nærmest følgende Aar ere
J. A.s Bestræbelser navnlig henvendte paa Erhvervelsen
af nogle omstridte østlandske Ejendomme, som han
sluttelig, til Trods for at de vare blevne inddragne
under Kronen, bemægtiger sig.

Aar 1548 døde pludselig og uventet Biskop Gizur
Einarsson. Hidtil havde J. A. ikke blandet sig i
de kirkelige Forhold i Skalholt Stift. Fra nu af
fremtræder han med hensynsløs Dumdristighed som den,
der vil opretholde den gamle Tingenes Tilstand over
hele Landet, uanset hvilke Midler han maa benytte sig
af, og hvem han vil faa at kæmpe imod. Strax efter
at have erfaret Biskop Gizurs Død tilskriver han
Skalholt Stifts Indbyggere og tilbyder at overtage de
biskoppelige Forretningers Udførelse paa god og gammel
Vis, og senere, efter at man i al Hast i Skalholt
havde udvalgt en luthersk sindet Biskop og sendt denne
ud af Landet for at søge kongelig Stadfæstelse paa
Valget, optræder J. A. som en Beskytter af dennes
katholske Modkandidat, lader sig gjøre til hans
Official i Skalholt Stift, da ogsaa denne begiver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free