Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arason, Jón, 1484-1550, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstærkede de sig med nogle Sydlændinge. Da Dade
erfarede deres Ankomst, samlede han hurtig henved
hundrede Mand og overrumplede med denne Styrke sine
Fjender paa den ham tilhørende Gaard Saudafell,
som de havde besat. Det lykkedes ham at skille
Sydlændingerne fra Bispens Sag, og efter en kort
Kamp ved og i den derværende Kirke maatte Bispen og
hans to Sønner overgive sig. Man sendte nu hurtig
Bud efter den kongelige Befalingsmands Fuldmægtig,
Christian «Skriver», og til Afgjørelse af, hvad der
videre skulde foretages i Sagen, besluttedes det at
nedsætte en Domstol, som dømte, at Fangerne skulde
forvares til næste Alting, for at man der kunde høre
deres Forsvar. Hovedansvaret for deres Bevogtning
paalagdes den kongelige Fuldmægtig. Der fra førtes
Fangerne til Skalholt, og i Følget befandt sig foruden
Dade og Christian Skriver tillige Biskop Martin, som
synes omtrent samtidig at være løsgiven. I Skalholt
erklærede den kongelige Fuldmægtig, at han ikke kunde
paatage sig Fangernes Forvaring, og heller ingen anden
var villig til at tage dette Ansvar paa sig; deres
Aflivelse syntes den eneste Udvej. Dette fremstilledes
nærmere i en i tolv Punkter affattet Anklage, som
offentlig fremførtes af den kgl. Fuldmægtig, hvori
han udviklede, at disse «Landsforrædere» ved deres
Gjerninger havde fortjent Døden, saafremt ingen saa
sig i Stand til at forsvare dem. Da ingen Røst hævede
sig til deres Forsvar, bestemtes deres Henrettelse
til næste Dag, og til den bestemte Tid (7. Nov. 1550)
foregik ogsaa Halshugningen tæt uden for Bispegaarden
Skalholt. Et blodigt Efterspil fik denne Begivenhed,
i det de forbitrede Nordlændinge ved nogle af de
til Sydlandet nedrejste Fiskere den følgende Vinter
lode den kgl. Fuldmægtig dræbe. Men i øvrigt var med
J. A.s Død Modstanden mod Reformationen paa Island
brudt. 1551 vedtoges dennes Indførelse paa Nordlandet,
og J. A.s Efterfølger blev den af ham fordrevne
luthersk sindede nordlandske Præst (Olav Hjaltason).
Til J. A.s Betydning i Islands almindelige Historie
kommer hans Stilling som Tidens eneste Digter af
noget Værd. Hans medfødte Gaver i denne Retning
have sikkert været ualmindelige; nogen Lejlighed
til at udvikle disse ved Studiet af ældre nationale
Digterværker har der næppe tilbudt sig, da næsten
al Syslen med Fristatstidens klassiske Litteratur
paa den Tid synes at være ophørt; derimod har han
utvivlsomt kjendt Middelalderens gejstlige Digtning,
fremfor alt det 14. Aarhundredes beundrede Digt
«Lilja». Nogen Forgænger af Betydning i det sidste
hundrede Aar har han ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
