Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrebo, Anders Christensen, 1587-1637, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vexlede han spøgefulde improviserede Vers (Stev) med
Værten og Præsten, hvem han skyldte for at have vendt
Vinden, saa han ikke kunde sejle hjem, og da hans
skjulte Fjende Peder Lauridsen atter var tilstede,
sluttede han med en Hentydning til dennes fugtige
Tilbøjeligheder.
Imidlertid toge Rygterne saaledes til, at A. fandt
sig foranlediget til at affordre den formentlige
Ophavsmand, Peder Lauridsen, en Erklæring, om han
vidste noget uhæderligt om ham. Da denne gav et
undvigende Svar, tog A. til Kjøbenhavn for at rense
sig, især over for Kansleren Christian Friis. Han fik
det Raad at stævne Peder Lauridsen for Raadstueretten
i Throndhjem, hvor Sagen blev foretagen i Nov. 1621,
men, som det synes, temmelig vilkaarlig ledet af
Lensmanden. Denne forkastede nogle af de Vidner,
A. førte for Rygtets Usandhed, og tillod ogsaa Peder
Lauridsen at føre Vidner mod Bispen. Da A. stod som
Klager, ikke som indklaget, og kun kunde dømmes af
Kongen og sine Kaldsfæller, ikke af en Raadstueret,
forlod han forbitret Retten med de Ord: «Saa gid
ingen ærlig Mand komme for Throndhjems Ret; nu ser
man, hvor hun rider ud!» Trods Lensherrens gjentagne
Opfordring nægtede han at høre Sagen til Ende, og
ved samme Tid kom han i nye Kompetencestridigheder
med Tage Thott, der kasserede hans Afgjørelse i
en Embedssag, medens A. under en anden Sag udtalte
sig skarpt om Lensmanden og nægtede denne at lade
en Erklæring indføre i Kapitelsbogen. Tage Thott
samlede imidlertid stadig Vidnesbyrd mod ham; et gik
endog ud paa usømmeligt Forhold til en Præstekone,
hvis Mand dog sagde A. ganske fri, ligesom en Del af
Stiftets Præster efter Opfordring gav ham det bedste
Skudsmaal som Biskop. Nu drog imidlertid Lensmanden
paa sin Side til Kjøbenhavn for at klage og fik
sat igjennem, at A.s hele Færd skulde paadømmes i
Kongens og nogle norske Bispers Overværelse ved
næste norske Herredag. Denne afholdtes i Bergen
sidst i Juli 1622. Her frikjendtes A. med Hensyn til
Beskyldningerne for Embedsforseelser, men fandtes
skyldig i at have givet Anstød i sit Privatliv og med
Hensyn til Undvigelse af Retten i Throndhjem. Vistnok
viste enkelte af Peder Lauridsens Vidner sig at være
falske, og hele Undersøgelsen var noget uordentlig;
men Kongen var aabenbart ilde stemt mod A., der
blev dømt fra sit Embede. Dommen var næppe ganske
ufortjent, og vi se ogsaa næste Aar A. selv, i
Dedikationen af sin Salmeoversættelse til de norske
Menigheder, «deprecere alt, hvis ung eller gammel
af min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
