Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - d'Arrest, Heinrich Louis, 1822-75, Astronom - Arvidsen, Bent, 1500-83, Rektor og Kannik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løb, og i Efteraaret begyndte de regelmæssige
Observationer. Som rimeligt var, fortsatte d’A. sine
Taageobservationer, naturligvis efter en større
Maalestok, og disse bleve bragte til en Afslutning
i 1867 ved Udgivelsen af «Siderum nebulosorum
observationes Hafnienses», hvori han offentliggjorde
nye Iagttagelser af et Par Tusende Taagepletter,
som vare opdagede af William og John Herschel, hvortil
han selv føjede et Par Hundrede nye. Efter dette Værks
Udgivelse beskjæftigede d’A. sig med at udarbejde en
Monografi over Orionstaagen og lagde sig senere efter
Spektralanalysens Anvendelse paa Fixstjærnerne. Han
skrev i denne Anledning nogle Afhandlinger i
«Astronomische Nachrichten», af hvilke den sidste
blev trykt i det Nummer, der bragte Underretningen
om hans 14. Juni 1875 indtrufne Død. Hans veltrufne
Portræt i Illustr. Tid. 27. Juni 1875.
Foruden de ovenfor nævnte Afhandlinger bør endnu
anføres: «Instrumentum magnum æqvatoreum in specula
Universitatis Hauniensis nuper erectum» (1861);
«Teleskopisk Undersøgelse af Egnen omkring det Sted
paa Himlen, hvor Tychos nye Stjærne har vist sig
1572-74» (1864); «Undersøgelser over nebulose Stjærner
i Henseende til deres spektralanalytiske Egenskaber»
(1872). End videre kan anføres, at en af d’A. opdaget
Komet med kort Omløbstid bærer hans Navn, som ogsaa,
at han 1862 opdagede Asteroiden Freja.
Af særlige Udmærkelser fremhæves, at d’A. var
Medlem af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn,
Stockholm, St. Petersborg og München samt
«Associate of the Royal Astronomical Society» i
London, hvilket sidste Selskab 1875 hædrede ham med
sin Guldmedaille. d’A. var gift med Emilie Auguste
Möbius, f. 19. Okt. 1822, Datter af den højt ansete
Mathematiker, astronomisk Professor M. i Leipzig.
Illustr. Tid. Nr. 822.
Schellerup.
Arvidsen, Bent, 1500-83, Rektor og Kannik, var en
af de første her i Landet, om hvem det vides, at
han har besiddet grundig Indsigt i det græske Sprog,
ligesom han i det hele var en af sin Tids betydeligste
Humanister. Han var født i Halland. Sikkert har han
studeret udenlands i længere Tid og der erhvervet
Magistergraden. I Reformationstiden var han Rektor
ved Lunds Domskole. Hans Ry som Græker bragte Niels
Hemmingsen til i sin Ungdom at søge over til Lunds
Skole for at nyde hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>