Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Asseburg, Achatz Ferdinand, 1721-97, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enighed med Hensyn til de svenske
Forfatningsforhold. Blandt andre Beviser paa Kongens
Naade modtog A. Udnævnelse til Ambassadør, men da hans
Sundhed ikke taalte det russiske Klima, og hans Hverv
i Petersborg nu var tilendebragt, tilbagekaldtes han
paa sin indstændige Begjæring og forlod saaledes
Rusland i Febr. 1768. Allerede forinden havde
Bernstorff med Kongens Tilladelse tilbudt A. den
første Plads, der blev ledig i Konseillet, men
A. erklærede, at «han vel kunde være Bernstorffs
underordnede, men aldrig vilde vove at staa som hans
Ligemand». Da senere den engelske Regering intrigerede
mod Bernstorff og vilde sætte A. i hans Sted, meldte
denne det strax til Bernstorff.
Efter sin Tilbagekomst fra Rusland opholdt A. sig
paa sine Godser, indtil han i 1769 paa ny sendtes
til Stuttgart efter Begjæring af de württembergske
Stænder, og det lykkedes ham i Forbindelse med de
andre Gesandter at tilvejebringe et Forlig mellem
Hertugen og Stænderne. Imidlertid var Bernstorff
bleven styrtet, og den nye Regering viste sit
Sindelag mod A. ved at udnævne ham til den lidet
vigtige Gesandtskabspost i Haag, der nærmest var
en Retraitepost, og ved samtidig at inddrage
den livsvarige Pension, som Kongen havde tilstaaet
ham. Med rette saa han heri et Vink om at begjære sin
Afsked, og i Nov. 1771 dimitteredes han fra alle sine
Embeder og Værdigheder.
Da den danske Regering saaledes selv havde givet
Afkald paa hans yderligere Tjeneste, tog han
efter Bernstorffs Raad ikke længere i Betænkning
at modtage de glimrende Tilbud, der gjordes ham
af Cathrine II og Panin. Allerede da han i 1768
forlod Rusland, havde Kejserinden med Bernstorffs
Samtykke betroet ham det Hverv i Tyskland at finde en
Brud for Storfyrst-Tronfølgeren. Efter at have løst
denne vanskelige Opgave til Kejserindens Tilfredshed
udnævntes han i 1773 efter sit eget Ønske til russisk
Gesandt i Regensburg med Tilladelse til kun at begive
sig til sin Post, naar det behøvedes. I denne Stilling
forblev han til sin Død, 13. Marts 1797, i det han
stadig modtog de største Beviser paa Cathrines og
Kejser Pouls Venskab og Paaskjønnelse.
A. havde kun liden Ærgjerrighed og var noget
tilbøjelig til Magelighed, hans Sundhed var svag, og
han synes at have manglet Initiativ. Det var derfor
begrundet i rigtig Selverkjendelse, naar han afslog
at indtræde i det danske Konseil, hvorimod han i
høj Grad besad de Egenskaber, der udfordres hos en
Gesandt, og med rette ansaas han for en af Samtidens
betydeligste Diplomater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
