Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrup, Mette Marie, 1760-1834, Skuespillerinde - Attrup, Carl August, f. 1848, Orgelspiller og Komponist - d'Aubert, Benoni, 1768-1832, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid fik hun en betydelig Virksomhed ved det
kgl. Theater og skaffede sig ved sin Routine, der
understøttedes af hendes imposante Figur og stolte
Holdning, et vist Ry i Roller, hvor hun skulde
fremstille den hovmodige skjønne, den intrigante
Hoffrøken eller den spydige Verdensdame. Blandt
hendes bedste Roller nævnes «Johanna Montfaucon»,
«Idda» og «Lady Macbeth». At hun i saa mange Aar
spillede en fremragende Rolle ved Theatret, havde
ogsaa for en Del sin Grund deri, at Theatrets Chef,
Kammerherre A. W. Hauch, i hende saa en Kunstnerinde
af første Rang og derfor trak hende frem ved enhver
Lejlighed. Hun optraadte sidste Gang 31. Maj 1823 som
Orsina i «Emilie Galotti», tog samtidig sin Afsked
med Pension og døde i Kjøbenhavn 16. Febr. 1834.
Edgar Collin.
Attrup, Carl August, 1848—92, Orgelspiller og
Komponist. Carl A. er født i Kjøbenhavn 4. Marts 1848,
Søn af Ølhandler Lars Jensen A. og Jensine Nielsine
f. Aagaard, blev i 1867 Elev af Musikkonservatoriet,
som 1. Jan. s. Aar var traadt i Virksomhed, og lagde
sig særlig efter Orgel; i Aarene 1869—83 var han Lærer
i Orgelspil ved dette Institut. Han ansattes 1871
som Organist ved Frederikskirken, forflyttedes 1874
til vor Frelsers Kirke og blev 1880 tillige Kantor
sammesteds. I 1874 blev han ogsaa Lærer i Orgelspil
og Musiktheori ved Blindeinstituttet og samme Aar
Lærer ved de ministerielle Feriekursus. Han er en
fremragende Orgelspiller, hvis Foredrag udmærker sig
ved Klarhed og Volubilitet, og han har givet talrige
Orgelkoncerter rundt om i Landet. Af hans større,
offentlig opførte Kompositioner kunne nævnes to
Kantater, en Koncertouverture, Koncertvariationer
for Orgel, Sørgemarche og Festmarche for Orgel
med blæsende Instrumenter. Han har udgivet en
Orgelskole og «Studier for Orgel» samt flere Hæfter
Præludier. Desuden er af ham udkommet flere Hæfter
Sange. Han blev i 1871 gift med Agnes Christiane
Henriette v. Wunderlich, Datter af Dekorationsmaler
og Fotograf Jacob Emilius v. W. Han døde 5. Okt. 1892.
Mendel u. Reissmann, Musikal. Conv. Lex.
H. V. Schytte, Musiklex.
S. A. E. Hagen.
Atzersen, Thomas, s. Assersen.
d’Aubert, Benoni, 1768—1832, Officer, blev født i
Kjøbenhavn 4. Avg. (hjemmedøbt 5. Avg.) 1768 og var
Søn af ndfr. anførte François Jacques Xavier d’A. Han
begyndte sin militære Løbebane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>