Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baad, Abraham Brodersen, -1410 - Baad, Broder Svendsen, -1436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tiden var dog ellers ikke saa Stræng mod den Art
Gjerninger, og Kong Erik synes kun at have grebet
Lejligheden til at skaffe sig af med en mægtig
Stormand, der «havde flere Svende end Kongen
selv». Dronning Margrethe var i det Øjeblik højt
oppe i Sverige; hun lagde Beslag paa alt Hr. A.s
Gods og Efterladenskaber, og 1411 indkaldte hun hans
Arvinger for Rigsraadet. Det var hans eneste ægtefødte
Datters Mand, Svenskeren Hr. Ture Stensson (Bjelke),
og hans efterlevende Enkes Frænder; disse tilstode,
at Straffen var retfærdig, og at de ikke havde Ret
til nogen Arv, «uden Dronningen naadig vilde unde dem
noget». Margrethe gav dog ikke noget tilbage; kort
efter hendes Død viste derimod Kong Erik Arvingerne
den Gunst at overlade dem, hvad A. B. havde ejet «med
rette», mod at de paa ny erklærede, at Hr. A. var
blevet «rettelig undlivet efter Landsloven».
Det ses af samtidige Udtalelser, at Henrettelsen
blev optaget med Glæde i Sverige; Kong Erik,
hedder det, «befriede derved Riddere og Svende,
fattige og trængende, Bisper og Klerke fra et
Trældommens Aag». Men da siden Misnøjen med Erik
af Pommern voxede i Sverige og til sidst førte til
Kalmarunionens Opløsning, kom A. B. til at staa i et
andet Lys. Man opfattede ham som en Svensker, og i
den Rimkrønnike, der forfattedes ved Karl Knutssons
Hof, blev han besunget som den vise og rige Ridder,
der ej havde sin Lige i Manddom, og som «misted’
sit Liv i gode Tro», ja, det tilføjedes, for ret at
gjøre Eriks Voldsgjerning klar, «Dronning Margrethe
det saare kærer» (dvs. beklager). Ud fra denne farvede
Skildring opvoxede da siden den Forestilling, at
Hr. A. endog havde været Margrethes Elsker. Herom
vides i Virkeligheden aldeles intet, og selv det,
at hun misbilligede Henrettelsen, passer ikke med
hendes Optræden efter A.s Død. Som Støtte derfor kunde
i det højeste anføres, at hun stiftede Sjælemesser
for den afdøde baade i Lunde og Roskilde Domkirke,
men dette skete kun efter tidligere Løfte til ham,
der da eftergav Dronningen, hvad hun skyldte ham.
P. v. Möller, Bidrag till Hallands hist. I, 88 ff.
Kr. Erslev, Dronning Margrethe S. 267. 320.
Kr. Erslev.
Baad, Broder Svendsen, –1436, var af samme Æt som den
foregaaende og vistnok en nær Frænde af denne. Han
ejede Gods i Sverige og synes helt at have følt
sig som Svensker. Under Erik af Pommerns Krig med
Hanseaterne var han Fører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
