Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Gustav Ludvig, 1764-1840, Historiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham et personligt Tillæg af 400 Rdl. med Forpligtelse
til at anvende sit Otium til Studier i Fædrelandets
Historie.
B. mente nu at kunne tilbringe Resten af sit Liv i
Ro, men dette Haab skulde blive til intet; to Ting
vare Skyld heri, hans Pengeaffærers Uorden og hans
Stridbarhed. Det siger sig selv, at en Mand, der ved
Siden af betydelig Embedsvirksomhed var saa hengiven
til Studier som B., ikke kunde overkomme begge Dele
i lige høj Grad, og da hans største Interesse var
hos Studierne, gik det ud over Embederne. Dette
viste sig ikke saa meget ved hans Udførelse af
Forretningerne – thi hvor han kom, satte han sig med
Iver ind i de lokale Forhold og tog Initiativet til
Forbedringer – som i Bestyrelsen af de offentlige
Midler, der vare ham betroede; han var hele sit Liv
komplet ukyndig i Pengeforhold – intet Under da,
at de kom i den største Uorden, saa meget mere som
hans Mangel paa Evne til at holde dem i Orden let
benyttedes af hans underordnede. Allerede medens
han var i Odense, solgtes hans kostbare Samling af
Bøger og Haandskrifter til Dækning af Gjæld, et Tab,
der ramte ham haardt; han vilde heller miste et af
sine Børn end sit Bibliothek, havde han en Gang
ytret. Gjælden voxede imidlertid stadig og havde
1820 naaet en Størrelse af 8000 Rdl., men maaske var
det lykkedes ham som andre at opnaa en Akkord med
Kancelliet, hvis ikke hans usalige Stridbarhed havde
skadet ham. Denne var et Hovedtræk i hans Karakter,
som Modgangen yderligere udviklede; heftig og bidende
vittig, som han var, tæmmede han sjælden sin Tunge, og
dette blev Anledningen til hans Ulykke. Da han nemlig
som Justitsbetjent i Hørsholm havde god Lejlighed til
at lære Kystpolitiet at kjende, og han fandt dette
unyttigt, hvilket han ytrede i et lille Skrift,
blev han meget koldt modtaget ved en Avdiens hos
Kancellipræsident Kaas, der i Forvejen lige saa lidt
som Ørsted var ham venlig sindet; en heftig Disput
om dette Politis Nytte udspandt sig, og til sidst
ytrede B., at den eneste Nytte, han kjendte af det,
var den, at dets Avtoriteter fra første Haand fik
Synet af de mange smukke Skaanske Bønderpiger. Faa
Dage efter, i Avg. 1820, blev B. suspenderet fra sit
Embede og Aktion anlagt imod ham til Betaling af hans
Embedsgjæld. Skjønt hans Svoger, Professor Chr. Ramus,
tilbød at stille Sikkerhed for største Delen af Gjælden
og anvendte hele sin Indflydelse for at faa
Suspensionen hævet, ja endog gik til Kongen selv,
var Kancelliet ubønhørligt; en Mand som B., hvis
frimodige Udtalelser længe havde været det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
