Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Gustav Ludvig, 1764-1840, Historiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selskab belønnede ham med sin Sølvmedaille)
o. m. fl. indeholde saa mange Bidrag til dansk
Historie, at Nutidens Forskere altid ville kunne
lære meget af ham; selv Æmner som Musikkens
og Lægevidenskabens Historie fandt i ham en
Dyrker. Af andre betydeligere Arbejder bør nævnes
hans Karakteristiker af de oldenborgske Konger og
hans Skrift om Griffenfelds Fortjenester. Hans Livs
Hovedarbejde blev dog en udførlig «Danmarks Riges
Historie», som han 1829-32 (med Understøttelse
af Samfundet til den danske Litteraturs Fremme)
udgav. Man maa forbavses over, at en Mand i hans Alder
i Løbet af 4 Aar kunde udarbejde det 5 Dele stærke
Værk; men her kom de Excerpter, han havde reddet af
sit Bibliothek, ham til god Nytte; da Værket slutter
med Christian VI’s Død, fortsatte han det efter en
anden Plan i Frederik V’s og Christian VII’s Regerings
Aarbøger (1832 og 1833). Endnu maa nævnes et saadant
Flidsarbejde som «Dansk-norsk historisk Bibliothek»
(1815) og «Dansk juridisk Ordbog» (1822). Ogsaa den
danske og norske Lovkyndigheds Historie behandlede
han i et særligt Skrift (1809).
B.s svage Side som Forfatter var hans Mangel paa
Kritik, som forledte ham til de besynderligste
Fejltagelser og ofte lod ham drage de mærkværdigste
Slutninger af de Fakta, han fortalte. Hans Ensidighed
i hans Had til Adel og Præster præger sig des værre
alt for meget i hans Skrifter og har haft til
Følge, at han i Almindelighed sammenstilles med
N. D. Riegels, et Fællesskab, der dog ingenlunde
vilde have tiltalt B., og det med rette; thi vel
var Bitterheden fælles for dem begge, men Riegels’
Ondskab og grove, bevidste Usandfærdighed var han
ene om. Hvad der har været en stor Hindring for B.s
Skrifters Udbredelse, er hans Sprog; det er i høj
Grad knudret og bærer alt for stærke Mærker af den
latinske Stil til, at det kan kaldes godt Dansk;
han havde ganske vist Sans for Sprogets Renhed,
men dette viste sig uheldigvis kun deri, at han
erstattede mange fremmede Ord med selvlavede danske,
der vare Uforstaaelige. De utallige Digressioner, som
mispryde hans Skrifter, gjorde dem heller ikke mere
indbydende; de indeholde ofte skarpe Udfald mod hans
samtidige, men tit ogsaa interessante Bemærkninger
og Anekdoter. At B. paa Grund af disse mange, man maa
indrømme oftest umotiverede, Sidehug kom paa Kant med
al Verden, er naturligt; mærkeligt er det derfor, at
det kgl. danske Selskab 1813 valgte ham til Medlem,
en af de sparsomme Hædersbevisninger, der faldt i
hans Lod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
