Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagger, Carl Christian, 1807-46, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde rejse sig af sin sociale Elendighed. Efter at
have samlet sine ældre og nyere «Digtninger» i et
lille Bind, der udkom 1836, overtog han samme Aar
Redaktørpladsen ved Hempels Avis i Odense; og her
hen førte han Hustru og Barn i Nov. 1837.
Men Digteren skuffede sig, naar han havde forment,
at denne Forandring skulde frembringe et nyt Opsving
i hans Liv. Den trivielle Provinsjournalistik laa
lige saa lidt for ham og hans Vaner som Familielivets
Prosa. Bladets Ejer var jævnlig utilfreds med sin
Redaktør, og B.s Husliv blev ikke lykkeligt. Mer end
én Formiddag kom han svirende fra Værtshuset, og et
saadant Forhold kunde ikke andet end vække Ufred
i Hjemmet. Dertil kom, hvad han først opdagede i
Samlivet, at hans Hustru trods andre gode Egenskaber
hverken var nogen synderlig sympathetisk eller fin
Natur. Navnlig skal det en Gang have saaret ham, at
hun forærede en besøgende, der bad B. om en Afskrift
af «Dampskibet Løven», den, hendes Mand i sin Tid
havde sendt hende. – Om egentlig poetisk Produktion
var der næppe Tale: et Par komiske Smaadigte
(«Drankerkantate» og «Ballade») og en «Børnevise»
var næsten det eneste af noget blivende Værd,
han frembragte. Ideen til en Novelle «forærede»
han H. C. Andersen, som derover byggede «De to
Baronesser». Det er da ogsaa et synkende Digterskib,
vi blive var i hans sidste Bog, «Øjeblikkets Børn»,
der udkom 1845. Mærkeligst er den maaske ved et
Anhang, «en Ansøgning om Understøttelse til Hs.
Majestæt i Avg. 1844», hvori Digtersupplikanten
med ridderlig Artighed henvender sig til «Digtekunstens
smagfulde Kjender Kong Christian VIII» og med poetisk Humor
beder ham «tage en Ambe paa Navnene «Carl»
og «Bagger»». Men dette Nødskud vilde man ikke
høre. – 25. Okt. 1846, 4 Dage efter sin Søn, døde B. i Odense.
En Ven af ham, en Haandværker, skrev et Sørgedigt
over ham. B.s Enke ægtede senere Jærnstøber Borum i Odense.
C. B. er en af de faa Bohémienexistenser, den danske
Litteratur kjender; han er derfor lige saa lidt som
den beslægtede, men mere aristokratiske Aarestrup
nogen Tid trængt igjennem hos Publikum. Medens
vore fleste Digtere vendte sig til Tyskland, er
C. B.s Blik rettet mod England-Frankrig; men han er
ellers en aldeles selvstændig Aand. Demokratisk i
sit Anlæg bliver hans Tone undertiden burschikos,
og i Bestræbelsen efter et ejendommeligt Udtryk for
Tanken bliver dette stundum noget forvredent; men i
Regelen viser han en skarp Sans for Farve og Form, og
ofte gjør en ægte-nobel og dyb-sympathetisk Stemning sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
