Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverken hans livlige Hoved eller hans let bevægelige
Følelse tog Skade af disse Gjenvordigheder, og den
usædvanlige Opvakthed, som var over ham, skaffede ham
desuden snart Venner og Velyndere. Pram, som alt paa
den Tid var en afholdt Digter og indtog en betrygget
Stilling i Samfundet, aabnede sit nystiftede Hjem
for B., hvem han i et Brev til Rahbek betegnede som
«en Dreng, der har alle mulige Talenter til at blive
en god og stor Digter,» og karakteriserede som «en
underlig, enthusiastisk, melankolsk, ubeskrivelig
én». I et Par af Pram udgivne Nytaarsgaver for 1783 og
84 debuterede B. som Lyriker og vandt saa meget Bifald
for en den Gang sjælden Fylde og Lethed i Udtrykket,
at Bebudelsen af et større Arbejde fra den 2oaarige
Forfatters Haand samlede det højst usædvanlige Antal
af 1200 Subskribenter. I Begyndelsen af 1785 saa dette
Værk Lyset under Titelen «Komiske Fortællinger»,
indeholdende «Poesiens Oprindelse», en Wesselsk
Behandling af Eddamythen om Suttungsmjøden, «Katten
eller Elskovs Magt», første Afsnit af «Deukalion og
Pyrrha», en Travestering af Ovid, samt «Jeppe», hvor
der over Motiver fra Holbergs Komedie og et gammelt
Æventyr er bygget en Skildring af Bondens Trællestand
og udtalt Tanker om hans Frigjørelse i Overens
stemmelse med Tidsalderens emancipatoriske Stræben.
B. har paa et senere Trin af sin Udvikling fremhævet,
at det ikke var af indre Tilskyndelse, han ved
sin Debut slog ind paa den komiske Digtning. Den
overvejende Del af hans Læsning havde haft den
alvorlige poetiske Litteratur til Gjenstand,
fra den havde han modtaget de dybeste Indtryk,
og det var Gjengivelsen af Saadanne, der voldte
ham størst Tilfredsstillelse. Men da de Kjendere,
hvis Dom han søgte, afgjort fandt mere Behag i hans
komiske Forsøg, stillede han deres Indsigt over sin
egen Fornemmelse og betraadte det Spor, de anviste
ham. Udfaldet godtgjorde, at han derved ogsaa traf
det større Publikums Smag. De komiske Fortællinger
henreve Læseverdenen ved deres aandfuldt konverserende
Form, ved den til en hidtil ukjendt Fuldkommenhed
drevne Behandling af det metriske Sprog, ved den
elegante Lethed, hvormed de foretoge Overgangene fra
Alvor til Spøg, fra erotisk-lyriske Stemninger til
satiriske Forstandsræsonnementer, samt ikke mindst
ved den Gratie, hvormed de halvt som i Leg berørte
de politiske, sociale og religiøse Spørgsmaal, som
vare oppe i Tiden, og behandlede dem i dennes noget
frivole og til oppositionel Kritik stemte Aand. De
kyndigste i Litteraturen hilste denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
