Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig tørnede voldsomt sammen med «Fritimernes»
bekjendte Forfatter Th. C. Bruun.
Men en langt større og mere indgribende Polemik stod
for Døren: den langvarige «Baggesenske Fejde», som
medførte en Partisplittelse af den bitreste Art og
afstedkom en Række voldsomme Optrin, indtil efter
Aars Forløb Krigstilstanden omsider endte med B.s
frivillige Exil som Følge af Opinionens tiltagende
Uvilje over hans Færd. B. begyndte Polemikken i
J. K. Høsts Ugeblad «Dannora» og fortsatte den
siden i den samme Udgivers «Nordiske Tilskuer»
saa vel som i de af ham selv stiftede Tidsskrifter
«Lille Søndag-Aften», «Søndagen», «Skuddagen» og
«Danfana». I Hovedstadens Dagblade og i selvstændige
Flyveskrifter fremkom Indlæggene fra Modstanderne,
hvis betydeligste Talsmænd vare C. Molbech (med
Maanedsskriftet «Athene»), Poul Møller, Hauch,
A. E. Boye (under Psevdonymet «Peder Wegner»),
P. Hiort, Sibbern og paa et enkelt Tidspunkt
Grundtvig, som dog senere delvis sluttede sig til
B. og modtoges af ham som en saare kjærkommen
Forbundsfælle.
Sin kritiske Udrensning – der jo var bebudet i
«Gjengangeren» – begyndte B. med en Række Anmeldelser
af Oehlenschlägers Tragedier. «Hakon Jarl» betegnedes,
trods enkelte Udsættelser, som Digterens Mesterstykke,
«Axel og Valborg» fremhævedes, med Paavisning
af Mangler ved de 2 sidste Akter, i en udførlig
og værdifuld Kritik som et betydeligt Arbejde,
rigt paa store Skjønheder, medens «Correggio»
angav det «sceniske Vendepunkt», fra hvilket det
var gaaet ned ad Bakke, og «Hugo von Rheinberg»
samt Syngespiltexterne «Røverborgen» og «Ludlams
Hule» stempledes som den fuldbyrdede Tilbagegangs
værdiløse Produkter, hvis Usselhed lagdes frem til
Beskuelse i en lige saa vittig som skaanselløs
kritisk Redegjørelse.
Eftertiden har givet B. Ret i denne Dom, men for
hans Samtid var den en haard og utilbørlig Tale, som
fortjente skarp Modsigelse. Hvad den halvhundredaarige
B., som tilmed havde tilbragt saa stor en Del af sin
Tid uden for Fædrelandet, ikke lagde tilstrækkelig
Mærke til, var den Omstændighed, at der var opvoxet en
ny Slægt med andre poetiske Idealer end hans og med en
Ungdom, hos hvem just Oehlenschlägers Digtning havde
aabnet Øjnene for disse Idealer. At denne Ungdom med
sværmerisk Begejstring hyldede sin Digter og sluttede
sig sammen til Værn om ham, naar han blev angreben,
var lige saa naturligt, som at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
