Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balle, Nicolai Edinger, 1744-1816, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var med Glæde, han modtog en Kaldelse som fjerde
theologiske Professor ved Universitetet 1772. Her
vare Sindene saa kort efter Struensees Fald i en stærk
Bevægelse; Biskop Gunnerus’ Forslag til Universitetets
Reformation var ikke blevet gjennemført; men mange
af de yngre vare misfornøjede med dets Tilstand. En
af de mere maadeholdne, J. H. Tauber, stod den
Gang B. nær, medens han strax tog Afstand fra de
mere yderliggaaende som N. D. Riegels. Men i det
hele saa den yngre Slægt hen til ham som en af de
Mænd, af hvem man ventede sig noget betydeligt; han
var en overmaade flittig Professor, der ikke blot
holdt mange Forelæsninger, men ogsaa optraadte som
Skribent næsten i alle theologiske Discipliner, med
en Dogmatik («Theses theologicæ», 1776), exegetiske
Arbejder og et kirkehistorisk Værk, og da han 1774
var bleven Hofprædikant, udgav han en Prædikensamling
og begyndte at give de studerende praktisk Anvisning
til at prædike. Han blev ligeledes 1774 Dr. theol.
I Aaret 1781 døde B.s Hustru, 34 Aar gammel, og
det næste Aar ægtede han Johanne Frederikke Harboe
(f. 1756), Datter af Sjællands Biskop L. H. Samtidig
adjungeredes han sin Svigerfader i Bispeembedet som
hans tilkommende Eftermand. Harboe døde allerede
næste Aar. B. tiltraadte sit Embede med godt Haab om
at kunne holde Bevægelsen i det Spor, han ansaa for
det rette. Han vilde med al Kraft modsætte sig den
Vantro og Irreligiøsitet, som truede med at trænge ind
i Folket; men han var heller ikke blind for, at der
mange Steder trængtes til Reformer, og han haabede
med Grund, at baade hvor der skulde ske Forandring,
og hvor der skulde holdes tilbage, vilde han have en
Støtte i Guldberg, der i Virkeligheden var Regeringens
Leder. I det ene Aar, Guldberg endnu havde Magten,
gjennemførtes det eneste af de talrige liturgiske
Reformforslag, der skulde blive sat igjennem, i det
Exorcismen ved Daaben afskaffedes, og den nu brugelige
af B. forfattede Daabsformular indførtes. Det var
vistnok ogsaa B., der gjorde Regeringen opmærksom paa
T. C. Bruuns usædelige Skrift: «Mine Fritimer», om det
end var mod hans Hensigt og Forventning, da det blev
paalagt ham ved en Undervisning i Religion at afhjælpe
Forfatterens mangelfulde Oplysning om Kristendommen.
Men efter 1784 blev B.s Stilling en anden; den faktisk
næsten uindskrænkede Pressefrihed benyttedes til at
sætte alt muligt under Debat; de talrige Tidsskrifter
og Piecer strømmede over af Spot over Kristendommen
og Præsterne; mange af disse, især de yngre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
