Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balle, Nicolai Edinger, 1744-1816, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Rationalisme havde sejret, og denne var enig
med B. i at modvirke Revolutionstidens Vantro. B. har
nok følt, at der manglede noget i den rationalistiske
Prædiken; men i mange Maader stod han Retningen
nær, ogsaa for ham var Jesu guddommelige Lære det
vigtigste, og han delte Tidens Bestræbelser for at
udbrede en bedre Oplysning. Men da Kampen var endt,
var det ikke længer ham, der førte an; der opstod
nye Mænd, H. G. Clausen o. fl., der nu fik større
Betydning.
Af de Foranstaltninger, hvortil B.s Navn er knyttet,
maa især nævnes Almueskolevæsenets Reform. Han var
Medlem af den Kommission, der gjennemførte denne
lige fra 1789 til 1814. Her arbejdede han sammen med
C. D. Reventlow, hvis Religionsanskuelser stemmede
godt overens med B.s. Denne tog sig særlig af det
Skolelærerseminarium, der oprettedes paa Blaagaard,
og det var en af hans største Glæder, naar det viste
sig, at de Seminarister, som udgik der fra, vare
dygtige Lærere. Derimod nærede han Uvilje mod den
Reform af Latinskolerne, som Hertugen af Augustenborg
samtidig foretog. Der var heller ingen af alle den
Tids Reformer, der stillede sig i saa fjendtligt
et Forhold til Kristendommen som denne. Oprindelig
var det bestemt, at der i Latinskolerne skulde
undervises i «kristelig Religionstheori, som den
af enhver kristelig Mening kunde antages», hvortil
B. med rette bemærkede, at han ikke vidste, hvilke
Troslærdomme der nu var til fælles for alle kristne,
eftersom mange fornægtede de vigtigste Stykker af
symbolum apostolicum. Da den nye Skoleplan 1797 skulde
prøves i Frue Skole, afslog han at være Medlem af den
nedsatte Kommission, fordi Campes Ledetraad skulde
bruges som Religionslærebog, og denne «indeholdt
Deisme under et kristeligt Firma»; først da det
blev opgivet at indføre Campes Ledetraad, indtraadte
B. i Kommissionen, hvor han var med at gjøre Forslag
til «det pædagogiske Seminarium» (1799), der skulde
uddanne Lærere for Latinskolerne.
B. har Fortjenester af Ordningen af den gejstlige
Brandkasse og Enkekasse, især af Oprettelsen af
Hjælpeenkekassen, der skulde udrede den ene Pension,
naar der var to Enker paa et Kald. Meget Bryderi
voldte de Forandringer, der tilstræbtes og til Dels
vare nødvendige med Hensyn til Tiendeydelsen. Den
store Landbokommission saa i sine Forslag kun paa
Landvæsenets bedste, medens B. forsvarede Præsternes
Tarv. Han kunde ikke forhindre, at der sluttedes
mange for Embederne ufordelagtige Tiendeakkorder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
