Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bancke, Mogens, -1577-, Salmedigter - Bang, Balthasar Nicolai, 1779-1856, Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en Hob Boleviser og anden unyttig og uhøvisk
Sang». 1584 mødte M. B. som en af den bornholmske
Gejstligheds Afsendinger ved Prins Christians Hylding
i Lund. Han synes at have levet endnu 1586, da hans
Rimværk udkom i 2. Udgave. Lyskander fremhæver ham
som en dygtig Prædikant, Musiker og Digter, der havde
god Øvelse i at forme sit Modersmaal. Søren Poulsen
Judichær nævner derimod hans Rimværk som Exempel paa,
hvorledes man ikke skal skrive Vers.
H. Rørdam, Kl. Christoffersen Lyskanders Levned S. 278.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtn. I, 73 ff.
S. M. Gjellerup.
Bang, Balthasar Nicolai, 1779—1856, Skuespilforfatter.
Balthasar B. er en Søn af
ndfr. nævnte Konferensraad Oluf Lundt B. (d. 1789)
og dennes anden Hustru og fødtes 18. Juli 1779
i Kjøbenhavn. Han er en Fætter til H. Steffens
og N. F. S. Grundtvig. 1797 blev han ved privat
Dimission Student og tog det følgende Aar juridisk
Forberedelsesexamen. Efter at have skrevet et
Par Skuespil og en Roman i Breve gjorde han en
længere Udenlandsrejse gjennem Tyskland, Schweits
og Frankrig. I Berlin besøgte han den af ham højt
beundrede Iffland og i Weimar Schiller, hvis kjærlige
Farvel var ham uforglemmeligt (se «Troldkysset»
i B.s Selvbiografi S. 52). — Efter sin Hjemkomst
ægtede han (1803) sin forlovede, den for sin Skjønhed
og Godhjærtethed bekjendte Birgitte Sofie Horneman,
Datter af Professor theol. Claus Frees H. — B., der
var formuende, realiserede nu sit Lyksalighedsideal;
kjøbte en Landejendom i Nøddebo, ikke alene for
Egnens Skjønheds Skyld, men fordi Navnet paa Stedet
klang ham saa godt i Øret. Her vilde han leve som
Landmand og Digter med sit Hjærtes udkaarede til sin
Dødsdag. Dette Held blev ham ogsaa beskaaret, selv
om hans Lykkes Himmel ikke var uden Skyer. At hans
Høst undertiden slog ham fejl, at Landets forvirrede
Pengeforhold efter 1813 formindskede hans ikke
store Kapital, var ikke det værste for ham. Mere
til Hjærte maa det have gaaet den æresfølende og
menneskevenlige Mand, at hans dramatiske Arbejder ofte
bleve modtagne med Kølighed eller Mishag af Publikum,
næsten altid med Ringeagt af de kunstforstandige. Den
danske Nationalscenes Historieskriver Thom. Overskou
kan ikke finde dømmende Ord, der ere for stærke til
at mærke B.s Forfatterskab, og B.s samtidige synes
heri at være enige med ham. Pram udtalte en knusende
mundtlig Dom over B. s Lystspil «Lystspillet» (1809),
og Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
