Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Oluf Lundt, 1788-1877, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgjøre hans egentlige lægevidenskabelige
Glansperiode. Den nu til Dags saa sjældne Gave, som
udmærkede Fortidens berømteste Læger og udgjorde deres
Storhed, det geniale Blik, der strax og ligesom med et
Slag formaar at opfatte et Sygdomstilfældes hele Natur
og Væsen, viste B. sig at besidde i en fremtrædende
Grad. Den minutiøse, utrættelige Detailundersøgelse,
som er Nutidens flittige Klinikeres Løsen, men
som ogsaa synes at forholde sig antagonistisk til
Genialitet, var den Gang endnu ikke kommen til fuld
Udvikling, og den vilde heller ikke have egnet sig
ret for hans Naturel. Men om end hans bekjendte og
med Aarene voxende Hastighed ved Sygesengen hvilede
paa en stundum for sangvinsk Tillid til hans store
geniale Evne, hans Inspiration, saa var paa ingen
Maade Overfladiskhed hans Karaktermærke, i ethvert
Tilfælde ikke i denne hans Glansperiode. Som alle
Datidens store Klinikere stod han paa den antike
Hippokratismes Grundlag, og for dette Standpunkt
er alvorlig, objektiv Iagttagelse og Erfaring den
første Betingelse. Den allerede af hans Fader
indførte, men af dennes nærmeste Efterfølgere
igjen forsømte Undervisning ved Sygesengen naaede
ved ham en hidtil ukjendt Udvikling, han lærte de
studerende at skrive omhyggelige Sygejournaler og
har Æren af at have skabt en dygtig Skole af sine
Elever. Særlig Fortjeneste og Betydning havde han
som Therapevt. Han anvendte i sin kliniske Virken
megen Omhu paa Behandlingen af Sygdomstilfældene,
indskrænkede den fra tidligere Tid nedarvede alt for
brogede og multiple Medikamentbehandling, og som ægte
Hippokratiker, der begejstret iagttager Organismens
Vidunderlighed, forsømte han aldrig at indskærpe,
at Naturens helbredende Kraft, «den indre Læge»,
er den første og vigtigste, og at den behandlende
Læge kun maa være Naturens forsigtige Medhjælper
og Tjener. Kun naar «den indre Læge» svigtede,
anvendte han, men da ogsaa med urokkelig Sikkerhed,
sine stærkt virkende Lægemidler, for en Del efter
originale Medikamentformler, som benyttes endnu
den Dag i Dag. Ogsaa de diætetiske og hygiejniske
Sider i Sygebehandlingen lagde han megen Vægt
paa. Hans i øvrigt først i en senere Alder (1852)
udgivne «Haandbog i Therapien» har navnlig Betydning
ved sine udførlige, bestemte og paa selvstændig
Erfaring grundede Anvisninger til de indre Sygdommes
Behandling. Men skjønt B. i det hele mere var genial
Praktiker end egentlig Videnskabsmand, rørte der sig
dog hos ham som hos andre ideelt anlagte Læger af den
hippokratiske Retning en stærk Trang til videnskabelig
at systematisere, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
