Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Oluf Lundt, 1788-1877, Læge - Bang, Peder, - 1277, Biskop i Roskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
usvækket Interesse for Videnskaben og alle aandelige
Rørelser, har han i og uden for sine Kollegers Kreds
rejst sig et Minde, smukt og lyst som faa.» Med
dette Citat af Forfatteren til nærværende Biografi
(fra en Nekrolog i Ugeskr. f. Læger) vil O. L. B.s
aandelige Personlighed vistnok være ret træffende
karakteriseret.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Illustr. Tid. III, Nr. 114.
Bibl. f. Læger 6. R. VIII, 164 ff.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XXIV, 393 ff.
Erslew, Forf. Lex.
Jul Petersen.
Bang, Peder, –1277, Biskop i Roskilde. Da Jacob
Erlandsen, som hidtil havde været Biskop i Roskilde,
var bleven valgt til Ærkebiskop i Lund, fik han P. B.,
som var hans Søstersøn (hvem Faderen var, vides ikke),
valgt til sin Eftermand i Roskilde og havde i ham en
baade tro og ivrig Tilhænger. Da derfor Striden mellem
Ærkebiskoppen og Kongen var kommen til fuldt Udbrud,
og Kongen 6. Febr. 1259 havde ladet Ærkebiskoppen
fængsle, var det Biskoppen i Roskilde, som kraftigst
optraadte som Hævner af dette Overgreb. Allerede
9. Febr. udstedte han fra Kjøbenhavn en Befaling til
hele Gejstligheden i sit Stift om i Henhold til den af
Paven stadfæstede saakaldte Vejle-Konstitution af 1256
at standse al Gudstjeneste i Stiftet, og da dette Bud
ikke alle Vegne overholdtes, indskærpede han det ved
en ny Skrivelse af 22. Marts. Des værre véd man ikke,
hvorfra denne Skrivelse er udstedt, da Stedets Navn
(«Scapruth») vistnok er forvansket. Maaske havde
Biskoppen allerede den Gang begivet sig til Hertug
Jaromar af Rygen, i Forening med hvem han i April
Maaned drog til Sjælland med væbnet Haand, erobrede
Kjøbenhavn og ødelagde Slottet. 29. Maj døde Kong
Christoffer pludselig i Ribe. Enkedronningen opbød de
sjællandske Bønder; men Jaromar tilføjede dem et stort
og blodigt Nederlag, under hvilket deres Biskop, om
han end ikke deltog i Kampen, dog, som der siges, ikke
var langt borte. Efter en kort Tids Stilstand udbrød
Striden med fornyet Voldsomhed, og Biskop Peder gik
endogsaa videre end Ærkebiskoppen, i det han satte den
unge Konge (Erik Glipping) tillige med Enkedronningen
i Band. Baade han og Ærkebiskoppen maatte dog nu
forlade Riget, og P. B. havde den Ubehagelighed,
at en mindre gunstig Pave overdrog Bestyrelsen af
hans Stift til hans bestemte Modstander, Biskop Tyge
af Aarhus. At Kardinallegaten Guido 1266 tilkjendte
ham en Erstatning af Kongen af 20000 Mark Sterl.,
hjalp ham ikke meget, da han næppe nogen Sinde fik
meget af denne Sum. 1268 er han rimeligvis fulgt med Ærkebiskoppen til Rom,
hvor de maaske forbleve, indtil der 4-5 Aar senere viste sig Haab
om en Udsoning med Kongen. Paa Hjemvejen til Danmark døde
Ærkebiskoppen i Febr. 1274 paa Rygen; men Biskop Peder fortsatte
Rejsen, og i Maj Maaned kom det da til et Forlig mellem ham paa
den ene og Kongen med hans Moder paa den anden Side. Betingelserne
kjendes ikke, men Biskoppen synes at have været tilfreds
med dem, maaske mest fordi han var træt af Kampen og svagelig,
thi 23. Juni 1277 døde han (jvfr. Paludan-Müller, Studier til
Danmarks Hist. i d. 13. Aarh., 4. St).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
