Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peter Georg, 1797 - 1861, administrativ Embedsmand, Politiker, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenskab var han Medlem af Kommissionen om den
saakaldte «Tolvmillions-Sag», et meget indviklet
Mellemværende mellem Staten og Banken. Efter at han
i 1844 var bleven kgl. Kommissarius for den første
danske Jærnbane (Kjøbenhavn-Roskilde), opgav han i
1845 sine Stillinger i Banken og Universitetet for
at indtræde som Deputeret i Rentekammeret og Chef
for dets 3. Sektion, og omtrent samtidig dermed
blev han Medlem af Examinations-Kommissionen for
Landinspektører og Landmaalere. Hermed var han
indtraadt i den højere Administration, som han først
kort før sin Død atter skulde forlade efter at have
beklædt et næsten utroligt Antal af højst forskjellige
Stillinger.
Allerede tidlig var han bleven dragen ind i
det politiske Liv. Ved det første Valg til
Provinsialstænderne blev han 1. Deputeret for
Kjøbenhavn og mødte som saadan i 3 Sessioner
i Roskilde; han var dog ikke den vaagnende
Opposition i Hovedstaden liberal eller national
nok og vragedes ved det paafølgende Valg, men blev
efter et Par uheldige Forsøg atter i 1841 valgt
for Øernes 17. Landdistrikt, saa at han ogsaa mødte
som Deputeret i Roskilde 1842 (da han valgtes til
Vicepræsident) og 1844. I Stænderne gjorde han god
Fyldest ved sin sjældne Indsigt i Lovgivningen og
sit nøje Kjendskab til Landbovæsenet, men der
var hos ham en mærkelig Blanding af konservativ
Bureaukratisme og reformatoriske, paa nogle Omraader
næsten radikale Tendenser, som det ikke var let at
samle i en højere Enhed, og for de konstitutionelle
og nationale Ideer, som vare oppe i Tiden, følte
han ingen Interesse eller Sympathi. I 1846 blev han
udnævnt til kgl. Kommissarius ved Stænderne og mødte
som saadan baade i Roskilde og Viborg. Allerede i
Dec. 1847 havde B. paa allerhøjeste Befaling i Løbet
af 10 Dage udarbejdet et Forfatningsforslag for Riget,
som vandt Kongens Bifald og var ansat til Forhandling
i et extraordinært Statsraad, da Kongen ramtes af sin
sidste Sygdom. Efter Kong Christian VIII’s Død blev
han, samtidig med det kgl. Reskript af 28. Jan. 1848,
beordret til sammen med A. S. Ørsted og Carl Moltke
at udarbejde den deri bebudede Helstatsforfatning,
men denne Opgave sprængtes ved Martsbegivenhederne. I
de bevægede Dage efter det store Kasino-Møde og
Folketoget til Christiansborg Slot var B. stærkt
inddragen i Forhandlingerne om et nyt Ministerium,
først med Francke og C. Scheel-Plessen, senere ogsaa
med J. F. Schouw og dennes politiske Venner; en kort
Stund var han endog blandt de udsete nye Ministre,
men i Martsministeriet fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
