Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peter Georg, 1797 - 1861, administrativ Embedsmand, Politiker, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kultusministeriet ogsaa overtog Posten som
Premierminister. Der skulde dog ikke gaa
mere end halvandet Aar, før B. atter skulde
indtræde i Regeringen, og det igjen i en ganske
forskjellig Konstellation. I Dec. 1854, efter en
Opløsning af Folketinget, der var sket under særlig
provocerende Former, men med Kong Frederik VII’s fulde
Tilslutning, indtraadte der pludselig en Svingning
i Stemningen for oven, Ministeriet Ørsted fik paa
en temmelig kategorisk Maade sin Afsked, og i den
nye Regering, hvis ledende Mænd vare Scheele, Hall
og Andræ, blev B. ikke blot Indenrigsminister,
men tillige Premierminister, hvilken Titel
efter Oktober-Forfatningens Gjennemførelse 1855
ombyttedes med Konseilspræsident, ligesom hans særlige
Fagministerium deltes i to: et for Monarkiets fælles
indre Anliggender og et for Kongeriget. I samme
Aar blev B. atter Medlem af Rigsdagen, nemlig som
Folketingsmand for Ringkjøbing 1. Kreds. Han var da
allerede ble ven noget svag og havde for sin Helbreds
Skyld maattet gjøre en Baderejse. Hensynet hertil har
vistnok ikke mindre end indre Uoverensstemmelser
i Ministeriet bevæget ham til i Okt. 1856 at
indgive sin Demission. Dermed afsluttedes hans
politiske Liv. Han blev vel i Febr. 1860 efter
Rotwitts pludselige Død kaldet af Kong Frederik
VII, men afslog det ham tilbudte Hverv at danne en
ny Regering, hvilket da overdroges den fra Paris
hjemkaldte Biskop Monrad. I alt var B. Minister i
1523 Dage, men spredte over et langt Tidsrum og med
mange forskjellige Portefeuiller. Helt var dog ikke
hans Embedsbane afsluttet. Fra Administrationen
og Politikken traadte han over til Domstolene, blev
Justitiarius i Højesteret og døde i denne Stilling
2. April 1861. – Han blev Kommandør af Danebrog 1847,
Storkors 1854 og Gehejmekonferensraad samme Aar.
Igjennem dette brogede Billede af højst forskjellige
Embedsstillinger og af ganske uensartet, til Dels rent
modsigende politisk Virksomhed er B.s hele aandelige
Personlighed i Grunden tilstrækkelig tegnet. Han
var en stor, næsten universelt brugbar og altid
beredvillig Arbejdskraft, der trak Læsset, hvor han
saa blev spændt for, og altid, som det blev sagt om
ham, «trak for to». Theorier, Principper, politisk
Konsekvens spillede ikke for ham nogen synderlig
Rolle; hvad han saa paa, var det Stykke Arbejde,
som skulde udføres, og om dette saa skete under
det ene eller det andet Systems Fane, var ham saa
temmelig ligegyldigt. Da det i de Roskilde Stænder
var gaaet op for ham, at «noget maa der gjøres» –
dette bevingede Ord tilskrives i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
