Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Thomas, 1600-61, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det blev B.s Opgave at levere latinske
Grammatikker. Han udgav nu «Jani Dionysii Jersini
Grammaticæ Latinæ præcepta minora, jussu regio revisa,
mutata et interpolata», 1636 (Bogen bærer vel ikke
B.s Navn, men af dens Form og Indhold fremgaar det
sikkert, at den er af ham), og 1640 fulgte «Præcepta
majora», en tilsvarende Omarbejdelse af Jersins større
Grammatik. Bøgerne vare dannede ved at sammenarbejde
Jersins og Melanchthons Grammatikker, og heldige kunne
de ikke kaldes. Vare de end fyldigere i Indhold, saa
var til Gjengjæld det fornuftigere System i Syntaxen,
som Jersin havde optaget efter nogle nyere tyske
Forbilleder, og som først Madvig vendte tilbage til
og gjennemførte fuldstændig, blevet forstyrret igjen;
og det værste var, at Reglernes danske Sprogform nu
paa ny havde maattet vige Pladsen for den latinske,
saa at blot i «Præcepta minora» 3 Regler (!) næsten
ligesom ved en Forglemmelse vare blevne staaende paa
Dansk. Uagtet senere (o. 1650) Hans Mikkelsen Ravn
meget beklagede, hvad der her var sket, vedbleve
dog disse B.s latinske Bearbejdelser at holde sig
i Skolerne i mange Oplag, indtil Søren Anchersens
Grammatik kom.
Til «Præcepta majora» sluttede sig snart B.s
Hovedarbejde i latinsk Filologi, «Observationum
philologicarum libri duo», som udkom 1640. Det er en
overmaade bred og lærd Kommentar til «Præcepta majora»;
efter sin Tendens slutter det sig til den Retning,
der var begyndt at komme stærkt frem i Filologien,
Bestræbelserne for at rense det da i Skrift og Tale
benyttede Latin for de mange Barbarismer, 1. Bog,
et Oktavbind paa 751 Sider foruden Fortale og
Register, behandler den latinske Formlære saaledes,
at «Præcepta majora» anføres stykkevis, og til
hvert Stykke knyttes der saa en lang Udvikling
med Forklaring af Regelens Udtryk og Omtale af
mange Ting, som ikke have kunnet tages med i den
korte Regel selv; 2. Bog, som er omtrent af samme
Omfang, behandler Syntaxen paa lignende Maade,
i det der til hver Regel knyttes en lang Række
Observationes, Anomaliæ og Elegantiæ. Skriftet hviler
paa omfattende Studier baade af de gamle Forfattere
selv og af nyere Grammatikeres Skrifter (i Fortalen
nævnes over 800 forskjellige Forfattere, han har
benyttet); Indholdet er højst broget. Hovedmassen
er grammatiske Bemærkninger af temmelig forskjelligt
Værd, men der findes ved Siden deraf ogsaa lexikalske
Notitser, Kritik og Fortolkning af Forfattersteder,
antikvariske, litteraturhistoriske og historiske
Bemærkninger. Det er umuligt, at denne Bog kan have
været bestemt til at læres af Disciplene i Skolerne;
den har kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
