Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke
nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522,
sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og
søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf
Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne
og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe,
var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens
Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab,
da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens
Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes
derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af
26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet,
fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn,
deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog
mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader,
Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til
Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig
tidlig til Reformationen og understøttede paa
forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der
fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke
til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning
Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes
derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens
Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus
Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger
drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder,
der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len
sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at
Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen
i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have
været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger
1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod
den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens
Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog
E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj),
hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger
til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag,
som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget,
støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at
faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede
heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at
lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre
Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens
Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge
Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede
et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt
de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede
Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen
vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
