Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barfod, Hans Peter, f. 1834, Hospitalsforstander, Forfatter - Barfod, Immanuel, f. 1820, Præst, Genealog - Barfod, Niels, 1696-1739, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagens Spørgsmaal samt en Del spredte Digte. –
Ægtede 24. Sept. 1868 Marie Katrine Tang, Datter
af den bekjendte Etatsraad A. E. M. T. til Nørre
Vosborg. Han døde 4. Sept. 1892. Hans Fader var
Søn af den S. 534 biograferede Hans Peter Barfoed.
H. F. Rørdam.
Barfod, Immanuel, 1820-96, Præst, Genealog. Han
er født 16. Juli 1820 i Lyngby, Aarhus Stift,
hvor hans Fader, ndfr. nævnte Hans Peter Barfoed,
da var Præst og Seminarieforstander; Moderen
hed Charlotte Christine f. Guldberg. Blev 1838
Student fra Vordingborg Skole og tog 1843 theologisk
Attestats. Efter at have været Huslærer i 1 1/2 Aar hos
Justitsraad Wolff paa Engelholm blev han 1845 Lærer
ved Borgerskolen i Nykjøbing p. F. Her samlede og
udarbejdede han med overordentlig Flid og Nøjagtighed
«Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie»
(udkom 1849 og 1854 i 2 Dele). 1851 blev han Præst i
Oversø ved Flensborg, hvorfra han 1854 forflyttedes
som Hovedpræst til Sørup i Angel. Efter i 10 Aar
at have gjort udmærket Fyldest i denne vanskelige
Stilling blev han 1864 afsat af den fjendtlige
Civiløvrighed. Samme Aar blev han Præst i Herredskirke
og Lille Løjtofte ved Nakskov, hvorfra han 1874
forflyttedes til Vaabensted ved Saxkjøbing. Er
tillige (fra 1884) Provst i Musse Herred. Gift 1846
med Johanne Christiane Frederikke Thomsen. – Foruden
ovennævnte Presbyterologi har han udgivet enkelte
andre genealogiske og personal-historiske Arbejder,
der alle udmærke sig ved stor Nøjagtighed. Han døde
15. Maj 1896.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 554.
H. F. Rørdam.
Barfod, Niels, 1696-1739, Præst, fødtes i Kjøbenhavn
11. Juni 1696. Faderen var ndfr. nævnte Admiral
Niels Larsen B. Gik i Aarhus Skole, deponerede 1713,
tog Exam. theol. 1715. Udgav 1718 en Disputats «de
hæreticis primi seculi». Drog saa udenlands, opholdt
sig en Tid i Hamborg, Jena og Leipzig. I Jena vendte
han sig til juridiske Studier og holdt, da han forlod
Staden, en Disputats «de necessitate juris naturalis».
Fra Tyskland drog han til Holland, hvor han studerede i
Leiden og Utrecht, og der fra til Oxford, hvor han i det
Bodleyanske Bibliothek fandt nogle uudgivne Fragmenter
af Kirkefædrene. Efter et kort Ophold i Paris kom han
hjem 1728 og blev kaldet til Sognepræst i Kalundborg,
hvor han forblev, til han 1732 blev udnævnt til
Stiftsprovst i Christiania. Her døde han 10. Maj
1739. Han blev 14. Maj 1732 (2. Gang) gift med Johanna
Johansdatter Fischer, Datter af Joh. F., Landsdommer
over Laaland, og Martha (Marie?) f. Brinch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>