Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barner, Joachim Hartvig Johan, 1699-1768, Amtmand - Barner, Konrad, f. 1836, Overtoldinspektør - Barner, Magnus Frederik, 172.0-1815, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Testamente af 1767 erigerede han Godset Vedbygaard
til et Majoratgods under Navnet Barnersborg. Hans
første Hustru, Mette Amalie f. Rosenkrantz, med hvem
han blev gift 1740, var Kammerfrøken hos Dronning
Sophie Magdalene; hun var født 1707, fik 1750 Ordenen
de la fidélité og døde paa Vedbygaard 1755. To Aar
efter hendes Død ægtede B. Elisabeth Tugendreich
v. Grambow, f. 1732 d. 1777.
K. v. Barner, Familienbuch der von Barner.
Adresseavisen 1768, Nr. 139 og 170.
P. Brock.
Barner, Konrad, 1836-1903, Overtoldinspektør. Han
er født 26. Okt. 1836, Søn af Hofjægermester
Leopold Otto Theodor B. til Eskildstrup og
Julie Aurelia f. Munck. Efter 1856 at være
bleven Student fra Herlufsholms Skole tog han
1862 statsvidenskabelig Examen og fik Aaret efter
Ansættelse i Generaldirektoratet for Skattevæsenet,
hvor han var Assistent, da han 1875 udnævntes til
Overtoldinspektør i Kjøbenhavn; 1866 var han bleven
Kammerjunker og fik 1877 Kammerherrenøglen. Foruden at
have gjort sig bemærket som dygtig Embedsmand er han
i Litteraturen optraadt med et omfangsrigt Arbejde,
1. Del af «Familien Rosenkrantz’ Historie» (1874),
hvis Fortsættelse hans Embedspligter nødsagede ham
til at overlade til andre. – B. ægtede 1863 Nanna
Elisabeth Iselin Fabritius-Tengnagel, f. 1836 d. 1883,
Datter af Major Matthias Leth F.-T. og Besidderinde
af det Rosenfeldske Fideikommis. Han døde 13. Avg. 1903 i Wiesbaden.
Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 253 f. II, 239.
G. L. Wad.
Barner, Magnus Frederik, 1720-1815, Officer. Er
Søn af den meklenborgske Adelsmand Christoph Magnus
B. til Cressin. Kom i en Alder af nogle og tyve Aar
til Danmark og fik Ansættelse som Premierlieutenant
i Livgarden til Fods, hvor han, efter 1756 at være
udnævnt til Kapitajn, blev Kompagnichef 1762 og Major
1765. 1767 blev han Oberstlieutenant ved sjællandske
Infanteriregiment, men overgik i Slutningen af Aaret
til danske Livregiment, som han efter Regimentschefens
Død 1770 midlertidig kommanderede. Hans Embedsførelse
synes ikke at have været den bedste, i alle Fald kom
han paa Kant med Struensees Parti, og efter først
at være tildelt en Irettesættelse for Forsømmelighed
blev han ved Kabinetsordre af 17. Maj 1771 forsat til
nordenfjældske Regiment i Norge med skarpt Paalæg
om inden sin Afrejse at aflevere Regimentskassen i
rigtig Stand til Oberstlieutenant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>