Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basedow, Johann Bernhard, 1724-90, Pædagog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deisterne, men dette skulde ske ved at afføre den
alle ubibelske Udvæxter, f. Ex. Læren om evige
Helvedstraffe. Dette fremtraadte dog ikke skarpere,
end at Cramer kunde sige om ham: «Saa lidt som han
skjuler sin Højagtelse for Fornuften, viser han dog
en langt større Ærbødighed for Aabenbaringen». Men
B. skulde snart faa med en Mand at gjøre, der,
endskjønt han ikke var Theolog, dog havde et
skarpere Blik for, hvad der laa paa Bunden af hans
Theologi. I Aaret 1760 blev Grev F. Danneskjold-Samsøe
Hovmester paa Sorø. Han tog strax B. for sig, og denne
indrømmede ham, «at han favoriserede Materialisternes
Lærdom, ja roste endog disse falske Lærere som de,
der vare de bekvemmeste til at omvende Naturalister,
Deister og Atheister». Danneskjold vilde dog ikke
ligefrem undertrykke B.s Skrifter; men han satte
den hidtil under Fødder traadte Censur igjen i dens
fulde lovlige Kraft, og B., der indsaa hans Hensigt,
holdt op at skrive. Derimod var det ikke muligt at
bringe ham til at opgive sine Vildfarelser; «hans
stolte Hensigt, Drivfjeder af alle hans Handlinger,
at blive Hæresiark tillod ham det ikke». Det blev da
forment ham at læse over Theologi; men han benyttede
nu sine Forelæsninger over Grammatik til at bibringe
Tilhørerne sine theologiske Meninger. Danneskjold
vilde da have ham anbragt i et civilt Embede; men
han blev 1761 ansat ved Gymnasiet i Altona. Det
røbede ikke megen Menneskekundskab, at han næsten
1 1/2 Aar efter vedblev at skrive til Danneskjold
for at overbevise denne om Rigtigheden af de af ham
forfægtede religiøse Anskuelser.
I Altona havde han langt mindre Arbejde i sit Embede
end i Sorø, og han begyndte nu at udfolde en betydelig
litterær Virksomhed, hvor han fortsatte Kristendommens
Renselse for ubibelske Udvæxter paa en Maade, som ikke
lod nogen af dens Hovedlærdomme uantastede. Han kom
da i Strid med det hamborgske Præsteskab, deriblandt
med Pastor J. M. Gøtze, der siden skulde gjøre sig
bekjendt som Lessings Modstander. B. arbejdede i
disse Aar med en Iver, der undertiden næppe lod ham
have Tid til at spise og sove; han dikterede, saa den
ene Skriver blev træt efter den anden; men de Værker,
han udgav, bare rigtignok ogsaa kjendelige Spor af
Hastværk. Han maatte selv forlægge sine Bøger, da de
vare komne i saa daarligt Ry, hvilket kostede ham
mere, end han havde Raad til. Hans Familie sukkede
og klagede; men han selv bevarede sit Mod.
Danneskjold skulde endnu en Gang faa Lejlighed til
at mødes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
