Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basedow, Johann Bernhard, 1724-90, Pædagog - Basse, Hans Pedersen, f 1602, se Litle - Basse, Jacob, -o. 1365, Ridder - Basse, Peder, 1556-1639
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Reform trænger ogsaa til Saadanne Mænd, der
berusede af den nye Vin blindt gaa i Spidsen for
Stormkolonnen mod det gamle; en saadan Mand var
B. L. C. Sander, der selv havde været Lærer ved
Filanthropinen i Dessau, siger, at han aldrig har
hørt Mage til hans kraftige Deklamation, og kalder ham
Pædagogikkens Mirabeau. Deri er der noget træffende;
thi han havde virkelig en betydelig Evne til at rive
Menneskene med sig i den Retning, som Tidens Strøm
var ved at tage. Det er med rette sagt, at han var
lige saa berygtet som berømt og lige saa berømt som
berygtet; vi ville kun tilføje, at han fortjente at
være begge Dele.
B. var 2 Gange gift: 1. (1752) med Emilie Dumas
(begr. 4. Avg. 1753 i Sorø), der havde været Lærerinde
i Fransk hos Gehejmeraad Qvalen paa Borghorst;
2. (28. Juni 1754) med Gertrud Elisabeth Hammer
(d. 23. Maj 1788), Datter af Præsten Jørgen H. i
Slaglille og Bjernede. (Jvfr. Bobé, Reventlowske
Familiepapirer VI, 508 ff.).
Minerva 1801, I, 113 ff.
Allg. deutsche Biographie II.
Luxdorphiana S. 22 ff.
L. Koch.
<b>Basse, Hans Pedersen,<b> d. 1602, se Litle.
Basse, Jacob, –o.1365, Ridder, var af en gammel
sjællandsk Adelsæt, hvis Vaabenmærke var et
Vildbassehoved. Hans Faders Navn kjendes ikke,
Moderen hed Kirsten og synes at have hørt hjemme paa
Aarsmarke i Laaland (det nuværende Knuthenborg). Han
nævnes første Gang i Aaret 1330 og har utvivlsomt
været en meget anset Mand, eftersom han 1352 var
den ene af de 4 Rigsforstandere, som Kong Valdemar
indsatte til at føre Regeringen, medens han selv var
i Tyskland. J. B. synes den Gang endnu ikke at have
været Ridder; som saadan forekommer han først 1359;
sidste Gang, han nævnes, er i et Brev fra 1362. Af det
lidet, som i øvrigt kjendes til hans Livs Vilkaar,
kan fremhæves, at han ejede Ugletorp, en for længst
forsvunden Gaard i Tudse Herred, og at han var to
Gange gift, først med en vis Fru Margrethe, derefter
med Edle Venstermand. Af hans Børn kjendes en Søn og
to Døtre.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 39.
Thiset.
Basse, Peder, 1556-1639, af de saakaldte nye Basser,
en Søn af Erik B. til Sørup og hans første Frue,
Anne Størle. Han traadte, som det synes, i en
forholdsvis sen Alder i Hoftjenesten, i det han
først 1592 blev Hofsinde. Fra 1596-1601 var han
forlenet med Nunnekloster i Norge, 1598-1613 havde han
Roskildegaard i Forlening. Under Kalmarkrigen gjorde
han Tjeneste som Ritmester ved den sjællandske Fane og
blev saaret. 1613 blev han Lensmand paa Svendstrup,
som han 1618 ombyttede med Møen. Her blev han til
1629, da han blev forlenet med Tranekjær, som han
beholdt til sin Død tillige med Jungshoved, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>