Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overmaade lidet tiltalende. B.s største Betydning
er ogsaa, at han er bleven den danske Prædikekunsts
Reformator eller, om man vil, Fader; thi det er
egentlig ham, der først har bragt Rhetorikken
paa Prædikestolen. Det er ret betegnende, at det
første Veltalenhedsværk, han udgav, var en Lovtale
over Messias (1770). Han var saa overbevist om den
Virkning, Rhetorikken vilde gjøre, at intet var ham
saa højt og helligt, at det jo kunde være tjent med
at smykkes med dens Blomster. Men B.s Hovedskrift
i denne Henseende er «Den gejstlige Talekunst»
(1775). I denne Bog vil han vejlede Præsterne til
en smagfuld Optræden og et Foredrag, der undgaar at
forsynde sig imod Talekunstens Regler, saa de kunne
opnaa det, som er dennes Formaal, at vinde Tilhørernes
Bifald. Men som allerede Maalet er sat for lavt,
saaledes ere ogsaa de Midler, hvorved det skal naas,
for smaa. Vel kunde en saadan Lærebog ikke give
nogen den Tro, der skal være Prædikenens Grundvold,
eller den Begejstring, der kan henrive Tilhørerne;
men B. forudsætter slet ikke en saadan Grundvold;
han gaar ud fra, at den, der vil tage hans Regler til
Følge, derved vil opnaa at blive en god Prædikant. Men
selv om alle disse Regler for Anvendelsen af Troper
og Figurer, for Synekdoke, Metononymi, Avtonomasi
osv. osv. vare rigtige, hvad de vistnok ingenlunde
alle ere, vilde den Prædikant, der vilde følge dem,
sikkert tilsætte al Sandhed og Naturlighed, og hans
Prædiken vilde blive Skjønsnak og Floskler.
Dette undgik B. heller ikke selv; han var den mest
beundrede Prædikant i Kjøbenhavn og har udgivet
adskillige Prædikensamlinger. Det kan i det
mindste om de ældre af dem ikke siges, at de ere
rationalistiske; der er vel Tilbøjelighed til at
komme med Fortolkninger efter Tidens Vis; men paa
den anden Side prædikes ogsaa f. Ex. Opstandelsen i
de bestemteste Udtryk. Men det er ikke Indholdet,
der er ham Hovedsagen, men Formen; der er anvendt
den største Kunst paa ved denne at kunne henrive
Tilhørerne, og naar dette var naaet, havde Prædikenen
udrettet, hvad den skulde.
Som Tonen er i B.s Prædikener, saaledes er den ogsaa
i hans talrige Skrifter; i de ældre af disse angriber
han ikke Kirkelæren selv, men han tager dens Støtter
bort ved sin rationaliserende Bibelfortolkning,
f. Ex. naar han i sit «Nye Testament med Anmærkninger»
(1780) forklarer de første Vers af Johannes’
Evangelium saaledes, at han ved «Ordet» blot vil
forstaa Guds skabende Kraft, en Forklaring, han dog
strax tog tilbage, da den fremkaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
