Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batzke, Johan August, 1782-1872, Gartner - Baudissin, Adalbert Heinrich Greve, 1820-71, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gehejmekonferensraad J. C. C. Brun paa Sophienholm ved
Frederiksdal, hvor han forblev, indtil han i 1810
paa lejet Grund ved «Store Ravnsborg» paa Kjøbenhavns
Nørrebro anlagde et Handelsgartneri, der efterhaanden
bragtes op til navnlig i Aaremaalet 1840-50 at faa
den for sin Slags og sin Tid maaske mest udstrakte
og bemærkede Forretningsvirksomhed i Danmark og
Sverige. Ikke faa Arter af vore nu almindelig
anvendte Prydplanter ere indførte igjennem B.s
Væxthuse og Planteskoler, ligesom Turnips-, Stubroe- og
Seradelladyrkningen. Her foretoges ogsaa de første
Forsøg med dansk Avl af Blomkaalsfrø til Udførsel, der
senere har faaet stor Betydning. Handelsgartneriet
«Store Ravnsborg» var her til Lands det første,
som gjorde Salgstilbud ved udstrakt Brug af
beskrivende Kataloger og Bekjendtgjørelser i Bladene
og vakte derved ikke lidet forøget Opmærksomhed for
Havevæsenet. Med Bistand af Sønnerne Carl og Hans
udførte J. A. B. ogsaa et ikke ringe Antal Park-
og Haveanlæg. Den Grund, hvorpaa de Batzkeske Haver
fandtes, indtoges i Treserne helt til Bebyggelse;
han flyttede da til Hillerød til sin yngste Søn, hos
hvem han 16. Nov. 1872 afsluttede sit arbejdsomme
Liv. 10. Jan. 1814 havde han ægtet Hofkobbersmed
And. Jacobsens Datter Christiane Wilhelmine,
f. 12. Juni 1787 i Hørsholm, d. 14. Avg. 1862.
Tyge Rothe.
Baudissin, Adalbert Heinrich Greve, 1820-71,
Forfatter, Søn af Grev Carl Christian B., er født paa
Hovedgaard i Jylland 25. Jan. 1820. Han uddannede
sig til Bjærgbrugskandidat i Freiberg i Sachsen og
blev derefter ansat i Østerrigsk Tjeneste. Under den
første slesvigske Krig gik han som frivillig ind i
den slesvig-holstenske Oprørshær (medens hans ældre
Broder Ulrich B. kæmpede som Officer paa dansk Side
og blev haardt saaret ved Dybbøl 1849). Efter Krigen
maatte han forlade Slesvig og udvandrede i 1852 til
Nordamerika, hvor han begyndte som Landbruger og
endte som Redaktør. Ved den amerikanske Borgerkrigs
Udbrud 1862 vendte han tilbage til Evropa og bosatte
sig i Altona, hvor han levede som Forfatter, indtil
han efter 1864 blev ansat som Digeinspektør paa
Vesterhavsøerne. I den fransk-tyske Krig 1870 opholdt
han sig ved den tyske Hær som Korrespondent for flere
Blade. I Metz blev han syg og døde paa Hjemvejen i
Wiesbaden 28. Marts 1871. Foruden en «Geschichte
des schleswig-holsteinischen Krieges von 1848»
(Hannover 1863) har han skrevet nogle meget læste
historiske Romaner: «Christian VIII und sein Hof»
(1863), «Philippine Welser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>