Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de la Beaumelle, Laurent Angliviel, 1726-73, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rangsygen, ved Fremhæven af Litteraturens og Smagens
lave Standpunkt i Danmark, ved sin demokratiske
Bitterhed over for Adelen og den Friheds- og
Lighedsaand, som det bar til Skue. Med Holberg,
hvem B. aabenlyst smigrede, mens han saarede ham i
maskerede Udfald, stødte han sammen ved Ytringer
om den danske Skueplads. Ved Grev A. G. Moltkes
Indflydelse udnævntes han 28. Marts 1750 til Professor
i fransk Sprog. Efter en Rejse til Paris begyndte han
i Jan. 1751 Forelæsninger paa Charlottenborg for en
adelig Kreds, men dristige politiske Udtalelser i
hans s. A. udgivne «Mes pensées» – et Værk, hvori
fine og træffende Reflexioner staa ved Siden af
højst ubetydelige – fremkaldte Klager til Kongen;
han fjærnedes med en Rejsepenge og gik til Berlin
(1751). Men en hensynsløs Ytring i «Mes pensées»
gjorde Voltaire til hans uforsonlige Fjende. Dennes
Had forfulgte ham hele Livet, tvang ham til at
forlade Berlin (1752) og bragte ham to Gange i
Bastillen (1753, 1756-57), hvorefter han forvistes
til Languedoc, og det forbødes ham at lade noget
trykke. Kampen med Voltaire gav hans Liv en skjæv
Retning. Den sled ham op i en ufrugtbar Polemik,
hvori han i Vid staar ved Siden af, i Maadehold
overgaar sin store Modstander («Réponse au Supplement
du siécle de Louis XIV», 1754). I Toulouse optraadte
han som varm Forsvarer af den ulykkelige reformerte
Familie Calas. 23. Marts 1764 ægtede han Enken Rose
Victoire Nicol, f. de Lavaysse. Uagtet Voltaire ved
lumpne Angivelser hos Ministrene søgte at bringe
ham i Ulykke, hævedes hans Forvisning 1770, han
fik en Ansættelse ved det kgl. Bibliothek i Paris,
men døde allerede 17. Nov. 1773. Af hans mangeartede
Skrifter mærkes: Romanen «l’Asiatique tolérant» (1750),
et Forsvar for Toleransen; «Suite de la Défense de
l’esprit des lois» (1751), et Forsvarsskrift for
Montesquieu; «Pensées de Sénéque» (1752), Text og
Oversættelse; «Mémoires pour servir à l’histoire de
Mdm. de Maintenon» (1755-56). Mellem hans mange
efterladte Haandskrifter nævnes en ufuldendt
dansk-historisk Roman.
J. M. Querard, La France litteraire IV.
M. Nicolas, Histoire litt. de Nimes II.
Ch. Nisard, Les ennemis de Voltaire.
(M. Angliviel) Observations sur un écrit de M. Ch. Nisard contre L. A. de la Beaumelle.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist. V, 1, 107 ff.
Stolpe, Dagspressen i Danmark IV.
P. Stolpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
